Læseprøve

Tomis-A er det dæknavn, som den hemmelige sikkerhedstjeneste i Prag gav Niels Barfoed, da han i oktober 1986 rejste ind bag Jerntæppet på en hemmelig mission. I Prag blev Barfoed overvåget af mere end 30 "skygger" og blev til sidst arresteret, forhørt og en sen nat eskorteret til grænsen, kropsvisiteret og udvist til Vesttyskland.

I Tjekkiet har man fornylig åbnet arkiverne fra kommunismens dage for enhver. De viste sig at rumme minutiøse rapporter om Barfoeds færden.

Tomis-A er et møde med en fortid, der har slået dørene op, men også et møde med nutiden, med det moderne Tjekkiet og det, der kom ud af Murens fald. Barfoed har genset Martina, som han skabte problemer for dengang. Og han har opsøgt en af sine gamle "skygger", Vera, og prøvet at lære hende at kende. Og historien får nyt indhold.

Fortiden er ikke forbi. Den stiller stadig spørgsmål. 'Guds møller maler ufortrødent', lyder et tjekkisk ordsprog. Det kunne være bogens motto.

  • Antal sider232
  • Højde215 mm
  • Bredde138 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt464 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702082302
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.10.2009

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Niels Barfoed

NIELS BARFOED, f. 1931, dr.phil., journalist og forfatter. Tilknyttet Det Kongelige Biblioteks forskningsafdeling. Har skrevet portrætter af Don Juan (disputats 1978), af kommunisten Peter P. Rohde, I unåde (2001), af faldskærmschefen og frihedskæmperen Ole Lippmann, En kriger (2004), af polarforskeren Knud Rasmussen, Manden bag helten (2011), og af Benedicte Hergel, gift med Knud W. Jensen, i kvindeskildringen Benedicte (2013). Har desuden skrevet erindringsbøger, bl.a. Tomis-A.Mit hemmelige liv bag Jerntæppet (2009).

Senest har Niels Barfoed været aktuel med Begyndelser til enden. En cafefortælling (2018) og Ingen vej udenom - Om liv og død og kærlighed og krig (2020).

I april 2023 udkommer Først nu - Livsstykker.

Gennem sit forfatterskab har Niels Barfoed modtaget bl.a. Ebbe Munchs hæderspris, Georg Brandes-prisen og Rungstedlundprisen for sit kvindeportræt i Benedicte.

Foto: Sigrid Nygaard

Bøger i samme genre