Odefabrikanten

Læseprøve

Odefabrikanterne er et rytterfolk, som lever i grænseegnene mellem Elegien, hvor sorgen er smuk og ordnet, og så vores verden. De lever for vores glæde og bærer vores klager med tilbage til de hvide byer, hvor elekierne raffinerer dem. I denne samling rejser jeget gennem det renskurede land, hvor sorgen er beskidt og glæden dubiøs, som om tvivlen og luften er under angreb. Jeget rejser imod sin egen grænse, indtil det træder ind i en rituel rensning.

  • Antal sider58
  • Højde185 mm
  • Bredde118 mm
  • Dybde6 mm
  • Vægt92 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702108248
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato18.03.2011

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Nicolaj Stochholm

Nicolaj Stochholm

Nicolaj Stochholm, født 1966, er prisbelønnet dansk digter.

Nicolaj Stochholm debuterede som forfatter i 1991 med langdigtet ”Biografi”. Herefter fulgte ”Sammenfald”, der ligesom Nicolaj Stochholms debut etablerer et poetisk rum, hvor den svimlende associationsstrøm forener og forvandler billeder af natur, krop og eksistens.
Med en tydelig romantisk arv og med det særegne, associative og på én gang både åbne og lukkede billedsprog repræsenterer Stochholm noget særligt i dansk lyrik.

Siden debuten har Nicolaj Stochholm skrevet en række digtsamlinger. I bøgerne ”Rekonstruktion” (1998) og ”Femogtyve digte og en drøm" (2000) fremskriver Nicolaj Stochholm en mere genkendelig erfaringsverden end tidligere i forfatterskabet. Men det karakteristiske splittede jeg i Nicolaj Stochholms bøger er stadig centralt.

I 2011 udgav Nicolaj Stochholm digtsamlingen ”Odefabrikanten”, og i 2013 kom ”Ødelagt rim”. Om denne sagde Nicolaj Stochholm selv: ”’Ødelagt rim’ er en rejse fra det frostbidte og tilrimede København til sydens Spanien. Det er en rejse ind i digterens eget teater, hvor hovedaktørerne, kroppen, jeg’et, digtet og samlingens jeg, diskuterer og slås om rummet og retten til at dominere.”

I 2015 udgav Nicolaj Stochholm digtsamlingen ”Titlen i Paradis” fra 2015. I bogen kredser Nicolaj Stochholm om temaer som køn, kærlighed og kapitalisme.

I 2018 udgav Nicolaj Stochholm digtsamlingen "Udenfor pesthospitalet". Digtsamlingen består af 45 skiftevis ømme og hårde digte, der henvender sig til digterjegets fader, der ligger for døden, og til sit tidligere jeg.

I løbet af sit forfatterskab er Nicolaj Stochholm bl.a. blevet tildelt Michael Strunge Prisen, Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat 1994, Det Danske Akademis Beatricepris 2002 og Emil Aarestrup Medaillen 2004.

Fotograf: Susanne Mertz, 2015

Bøger i samme genre