Du må ikke græde - for så mister du blod

Læseprøve
Lytteprøve

Krigen i Syrien er en af vor tids største menneskelige katastrofer. Den er grum og gruopvækkende. Og vi er alle dens modvillige vidner.

I ”Du må ikke græde – for så mister du blod” tager danske Nagieb Khaja os med på en dramatisk rejse ind i denne på én gang komplekse og såre simple skueplads for menneskelig dårskab og heltemod. I skyggen af et magtspil mellem storpolitiske kræfter som Rusland, USA og flere lande i Mellemøsten krydser han igen og igen grænsen til Syrien og formår at skabe kontakt med mennesker, som dagligt er berørt af borgerkrigen; fra Al-Qaeda-ledere og freelance-jihadister til muslimske nødhjælpsarbejdere og vestlige krigere. Med åbne sanser og en afvæbnende ærlighed vækker Nagieb tillid og fortrolighed i et land, hvor enhver tiltro til menneskeheden for længst synes ophørt.

  • Antal sider232
  • Højde231 mm
  • Bredde159 mm
  • Dybde17 mm
  • Vægt460 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702217803
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato30.05.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Nagieb Khaja

Nagieb Khaja er en international anerkendt og prisvindende journalist og dokumentarinstruktør, hvis film og reportager er blevet vist på BBC, Al Jazeera English, Vice International og Guardian.

Nagieb Khaja er også forfatter og har skrevet den anmelderroste, Historien der ikke bliver fortalt – om krigen i Afghanistan (2011, genudgives 2017). Du må ikke græde, for så mister du blod (maj 2017) handler om Nagieb Khajas oplevelser i det krigshærgede Syrien.

Khaja har de seneste 10 år især været optaget af konflikterne i Syrien og Afghanistan, og han er blandt andet kendt for at være en af ganske få journalister på verdensplan, der har fået adgang til ledende personer i jihadistiske grupper som Al-Qaeda og Taleban og har eksempelvis instrueret en dokumentarfilm om Al Qaeda i Syrien, Western Jihadis in Syria, for Al Jazeera English, hvor han møder bevægelsens talsmand og flere af deres krigere. Derudover har han instrueret fire dokumentarfilm om Taleban (Inside The Taliban for BBC Panorama, On The Frontlines With The Taliban og Living In Taliban Country for Al Jazeera America, The Resurgence of The Taliban for Vice News. Nagieb Khaja har desuden instrueret den prisvindende dokumentarfilm My Afghanistan, som handler om de civiles liv i det konflikthærgede Helmand i Afghanistan.

Som en af få journalister har han været med ude på slagmarken sammen med de såkaldte Syrienskrigere fra Vesten. Det bliver dokumenteret i European Jihadist, som han producerede for britiske Guardian TV, hvor han følger den tidligere bandeleder Abderozzak Benarabe, kendt som Store A, på hans rejse til Syrien. Derudover skildrer han også sit møde med kendte britiske jihadist Amer Deghayes i dokumentaren The Rise of the British Jihadis for Vice News International.

Bøger i samme genre