Læseprøve
Lytteprøve

Ved forsynets gunst kommer en fattig bondefamilie i besiddelse af et magisk æg af guld. Ægget er et frugtbarhedsæg og følger familien op gennem generationerne, fra middelalderen helt op til vore dage, hvor en dreng lytter til sin morfars rablende historier.

Liggende i sitdrivhus med en øl på sin mave fortæller morfaren med lige dele humor og alvor om den kutteklædte muldvarpefænger, Thord, og hans søn, dværgen Sten. Han fortæller om Freja, der på ryggen af en okse flygter fra pestens hærgen i Lübeck, og som ved æggets kraft fører slægten videre. Og han fortæller om kvinden med egernøjne, der ved hjælp af fiskemagi og sprællende karusser besnærer sin herremand til lystfuld opmærksomhed.

Med Æg er Morten Ramsland tilbage ved den boblende og eventyrlige fortællestil, som skaffede ham hundredtusinder af læsere med Hundehoved.

 

Pressen skriver:

»Morten Ramslands Æg er en mesterligt sanset, stærkt skrevet og frodigt beskidt roman […] en i ordets bedste betydning påtrængede roman.«
****** – Søren Kassebeer, Berlingske

»Det er alt sammen sjovt og voldsomt og medrivende fortalt. […] Ramland har fået fantasiens og frugtbarhedens æg og giver det gavmildt videre til læserne.«
**** – Lars Handesten, Kristeligt Dagblad

»[…] funklende nyt og bringer forfatterskabet afgørende fremad.«
– Erik Skyum-Nielsen, Information

»Historien buldrer af fortælleglæde, af glimt i øjet og af, at verden kan forstås på mange måder.«
****** – Femina

»Morten Ramsland har skrevet en røverhistorie af en anden verden. Det er en fornøjelig, fantasifuld og finurlig fortælling, hvor nutid og fortid smelter sammen. Og alt går op i en højere enhed.«
****** – Daniel Bach Nielsen, Århus Stiftstidende

»Æg er underholdende, morsom og klam, og romanen er perfekt læsning til en efterårsdag på sofaen.«
– Helsingør Dagblad

»En fabelagtig samling novellebidder […] med livlighed og aktivitet i sproget.«
– Litteraturmagasinet StandArt

  • Antal sider272
  • Højde227 mm
  • Bredde150 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt474 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763836081
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato24.03.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Morten Ramsland

Morten Ramsland (f. 1971) er cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Han debuterede som forfatter i 1993 med digtsamlingen Når fuglene driver bort og har siden udgivet romanen Akaciedrømme (1998), succesromanen Hundehoved (2005), som er solgt i hen ved 250.000 eksemplarer og oversat til 20 sprog, Sumobrødre (2011) og senest Æg, en rammefortælling over 4 middelalderskrøner. Morten Ramsland er desuden forfatter til en række børnebøger, som er samlet i udgivelsen Uhyrlige historier (2017)

Morten Ramslands Hundehoved er blevet tildelt:

* INDEPENDENT BEST BOOK OF THE YEAR 2007*
* DE GYLDNE LAURBÆR 2006 *
* LÆSERNES BOGPRIS 2006 *
* P2’s ROMANPRIS *

Information on Foreign Rights: please contact Laurence Lalyaux, l.laluyaux@rcwlitagency.com, at Rogers Coleridge and White.


Bøger i samme genre