Ellen og Adam

Læseprøve

Sovjetunionen 1937: Danske Ellen og norske Adam bliver gift i Moskva, mens hundredtusinder af mennesker henrettes. En kold nytårsmorgen i den sovjetiske hovedstad kommer datteren Gerd til verden. Den samme datter som i dag sidder i sit lille gulstenshus og tænker tilbage på sine forældres fortid: Hvad lavede de egentlig i Moskva? Hvordan slap vi ud? Hvem var mine forældre, før jeg selv blev født?

ELLEN OG ADAM er en dokumentarisk fortælling om to skandinavers livsfarlige rejse ind i hjertet af 30’ernes Sovjetunionen. Det er en fortælling om politisk radikalisering, dobbeltbundede kufferter og unge menneskers bratte død. Det er en bog, der stiller spørgsmålet: Kan man tro så stærkt, at troen bliver mere virkelig end virkeligheden?
  • Antal sider376
  • ISBN9788702158168
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato17.10.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Morten Møller

Morten Møller (f. 1978) er historiker, forfatter, forskningsstipendiat ved Det Kongelige Bibliotek og underviser ved Skolerne i Oure.

Han har tidligere skrevet meget roste biografier om de kommunistiske modstandsfolk Mogens Fog og Børge Houmann. I 2014 udkom Ellen og Adam - en fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva, i 2017 udgav Morten Møller De Glemtes Hær - danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig, og i 2019 Den Røde Underverden - hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige.

Morten Møller har modtaget Arbejderhistorieprisen, Henry Nathansens Fødselsdagslegat, Prisen for Årets Historiske Bog, Søren Gyldendal Prisen samt Statens Kunstfonds særlige præmiering. Han har desuden fået større forskningsbevillinger og arbejdslegater fra Augustinus Fonden, Velux Fonden, Carlsbergfondet, Louis-Hansen Fonden og Statens Kunstfond.

Morten Møller er født og opvokset i Sønderborg og bor til daglig i Svendborg.

Foto: Robin Skjoldborg

Bøger i samme genre