Mindet om en snavset engel

Læseprøve
Lytteprøve

Hannas opvækst er præget af kulde, sult og fattigdom. Skæbnen fører hende om bord på et dampskib på vej til Australien. Her arbejder hun som kok side om side med sin mand, som er styrmand. Ud for den afrikanske østkyst dør ægtemanden af en tropesygdom, og Hanna havner i kolonien Mozambique som ejer af et stort bordel. Selv betragter hun sig blot som en kvinde blandt kvinder, og hun er fuld af medfølelse for de prostituerede og deres elendighed. Men de sorte kvinder ser hende som en repræsentant for de hvide koloniherrer og vil ikke vide af hendes forsøg på at komme dem nær. Skridt for skridt må Hanna ændre sig og vokse ind i en ny, uventet rolle.

MINDET OM EN SNAVSET ENGEL tager udgangspunkt i en virkelig person, og Henning Mankell fylder fragmenterne ud og fortæller den fascinerende historie med et skarpt blik for kolonialismen og racismen, og især for tidens hårrejsende kvindesyn - ikke mindst når det gælder den sorte kvinde.

  • Antal sider368
  • ISBN9788702184464
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato14.08.2015
  • OversætterLilian Kingo Kure

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Henning Mankell

Henning Mankell (1948 – 2015) er verdenskendt svensk krimi- og børnebogsforfatter og instruktør. Tidligere var han chef for Kronobergsteatern i Växjö.

Henning Mankell debuterede som forfatter i starten af 1970’erne. Men først i 1990'erne brød han for alvor igennem med romanserien om den operaelskende kriminalkommissær og antihelt Kurt Wallander og hans stab, der har hjemsted i Ystad. Henning Mankells Wallander-serie er karakteriseret ved en lun humor og stor social og psykologisk indsigt. Bøgerne har placeret Henning Mankell som en af Sveriges bedste moderne krimiforfattere.

I 2015 udkom den selvbiografiske roman EN ALVORLIG HISTORIE OM GLÆDEN VED LIVET, der med udgangspunkt i hans kræftsygdom, som blev opdaget ved et tilfælde, handler om hvad det vil sige, at være et menneske. Siden 1991 har Henning Mankell virket som instruktør og dramaturg i Mozambique. Henning Mankells engagement i det afrikanske kontinents postkoloniale virkelighed kommer til udtryk i en række romaner, fx KENNEDYS HJERNE fra 2006 om aids og vestlig medicinindustri.

Henning Mankell har blandt andet modtaget Astrid Lindgren-prisen og Augustprisen for sine bøger.

Bøger i samme genre