To plus to er Koko

Læseprøve
Lytteprøve

Koko bor sammen med sin far og drømmer om at få en god veninde og måske også en ny mor. Lejligheden ved siden af er tom, så tænk nu, hvis der flyttede en dame ind med en jævnaldrende pige? Kokos drøm går delvist i opfyldelse.

To plus to er Koko er en bog om venskab. Velegnet til højtlæsning fra ca. 7 og som selvlæsning fra ca. 9 år.

Pressen skriver:

»En vedkommende bog om ensomhed, skilsmisse, familieformer, mobning, hævn og venskab. Det er tunge emner, der tages op, men bogen er både rørende og underholdende […]Sproget er flot og flydende med metaforer.«
– Lektør, uge 44

»Der er trutmund og godhed og glæde i denne lille historie, som kan bringe smilet frem på selv en runesten. […] Anna Margrethe Kjærgaards forside rammer ligeledes plet.«
***** – Steffen Larsen, Politiken, 29. november 2015

»Allerede i indledningen aner man, at denne bog kunne gå hen og blive god. Meget god. Bogens hovedperson, den niårige pige Koko, har en farmor, der ryger mange cigarer, så røgen ligner et langt, gråt fortov, der hænger og svæver i luften. Sådan beskriver bogens forfatter Mette Vedsø pigens farmor. Mette Vedsø er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, og det vidner det høje sproglige niveau gennem hele bogen om.«
***** – Hanne D. Frette, Fyens Stiftstidende, 4. december 2015

»Det er en rigtig sød, lille historie om en ensom pige, der får både en veninde og en papegøje.«
– Kirsten Aggerholm, Børn & Bøger

  • Antal sider100
  • ISBN9788763842921
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato11.01.2017
  • OmslagsgrafikerAnna Margrethe Kjærgaard

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Mette Vedsø

Mette Vedsø (f. 1968) er cand. scient. i kemi og bioteknologi og uddannet på forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun debuterede som forfatter i 2010 med novellen ”Tabernabo”, et hverdagsdrama, helt som hendes øvrige udgivelser, der også bevæger sig i virkelighedens ulidelighed. Hun har siden 2010 udgivet en lang række anmelderroste billed-, børne- og ungdomsbøger. Mette Vedsøs forfatterskab har et særligt blik for det rørende, det poetiske og det underfundige.

Hun modtog Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger i 2018 og var samme år også nomineret til Nordisk Råds Børne og Ungdomslitteraturpris. I 2019 modtog hun Skriverprisen for sine letlæste bøger om drengen Kaj. I 2022 fik Mette Vedsø PLCF-prisen for sit forfatterskab og i 2023 modtog hun Orla-prisen for Happy happy. Mette Vedsø er senest udkommet med den anmelderroste roman Banan. Flere af hendes bøger er udkommet på andre sprog.

Fotograf: Lærke Posselt, 2018