Glemmer du...

Læseprøve
Lytteprøve

Sidste sommer gik Susis farmor til fitness, og hun gravede selv kartofler op. ’Hej Sunshine,’ vinkede hun, ’der er lune muffins.’

Dengang vidste hun noget om alting, og Susi spurgte altid: ’Hvor mange stjerner er der i universet? Hvorfor får man fregner? Hvad fik du for en femøre, da du var barn?’

Men nu er Susies farmor blevet dement og kommet på plejehjem. Susies far har det lidt svært med, at der er så meget Susies farmor ikke kan huske, men Susie tager med hende ind i fantasiens verden og får både farmor og far til at grine.

En dejlig billedbog om et svært emne.

Pressen skriver:

»Det er en god billedbog om et svært emne. Illustrationerne er skæve og fantasifulde, og de passer fint til historien […] Anbefales varmt til alle folkebiblioteker. Emnet bliver mere og mere relevant, og bogen vil give anledning til en god snak om samværet med en bedsteforælder, der er ramt af demens.«
– Henriette Camilla Jensen, Lektør

  • Antal sider32
  • Højde248 mm
  • Bredde224 mm
  • Dybde9 mm
  • Vægt314 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763845908
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato13.10.2016
  • OmslagsgrafikerKamila Slocinska

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Mette Vedsø

Mette Vedsø (f. 1968) er cand. scient. i kemi og bioteknologi og uddannet på forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun debuterede som forfatter i 2010 med novellen ”Tabernabo”, et hverdagsdrama, helt som hendes øvrige udgivelser, der også bevæger sig i virkelighedens ulidelighed. Hun har siden 2010 udgivet en lang række anmelderroste billed-, børne- og ungdomsbøger. Mette Vedsøs forfatterskab har et særligt blik for det rørende, det poetiske og det underfundige.

Hun modtog Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger i 2018 og var samme år også nomineret til Nordisk Råds Børne og Ungdomslitteraturpris. I 2019 modtog hun Skriverprisen for sine letlæste bøger om drengen Kaj. I 2022 fik Mette Vedsø PLCF-prisen for sit forfatterskab og i 2023 modtog hun Orla-prisen for Happy happy. Mette Vedsø er senest udkommet med den anmelderroste roman Banan. Flere af hendes bøger er udkommet på andre sprog.

Fotograf: Lærke Posselt, 2018

Bøger i samme genre