Mellemvægt

Hvad sker der, når Carsten bliver prøveløsladt fra Vridsløse og kommer ud til sin kæreste, Bettina? Når Bettina, der er invalidepensionist, forsøger at få sin fireårige datter Charlotte tilbage fra plejeforældrene Eva og Svend? Når Svend, der er boksetræner og vejer 122 kg, får besøg af kommunens sagsbehandler? Når Michael, der er bokser og har fået hukommelsessvigt, bliver udskrevet fra Rigshospitalet og vender hjem til Farum? Når Michaels eks-kæreste Krista, der læser teologi, forsøger at få et barn med Bjarne, der er mellemvægts-bokser? Når Bjarnes evnesvage bror Troels står alene tilbage på Hovedbanegården efter at mor har fået et hjerteslag? Hvad der sker?

Hos Aakeson sker der en hel masse.
  • Antal sider360
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702009071
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.06.2002
PRIS298,00 kr.

Find den hos

Forfatter

Kim Fupz Aakeson

Kim Fupz Aakeson, født 1958 i København, er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og er forfatter.

Siden Kim Fupz Aakeson debuterede i 1984 med børnebogen HVEM VOVER AT VÆKKE GUDERNE?, har han udgivet over 70 bøger til børn og voksne - herunder VITELLO-serien, PRAGTFULDT, PRAGTFULDT, BERØRTE KATRINE og i 2018 voksenromanen BÅDENS NAVN, der var indstillet til DR Romanprisen 2019.

I marts 2021 er Kim Fupz Aakeson aktuel med en ny roman til voksne, FANGELEG.

Kim Fupz Aakeson har gennem årene modtaget flere priser - bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, Allen-prisen og Gyldendals Børnebogspris.

Foto: Robin Skjoldborg, 2018

Produkter i samme kategori