Mellem regndråber

Det gælder om at løbe mellem regndråberne, sagde en gammel ven til forfatteren Hanne Marie Svendsen. Hun havde lige mistet sin mand. De to havde været gift i over 60 år.

Romanen Mellem regndråber berører sorg, tab, at skulle indstille sig på det uafvendelige, prøve at finde vej til et nyt liv og opdage, at også humor kan være en overlevelsesstrategi.

Det er de temaer, teksten kredser om, mens den flettes sammen af erindringer, drømme, tanker om sprog og tid, små situationer fra hverdagslivet, samtaler med levende og døde – og besøg i columbariet, hvor urnen nu står i sin niche.

  • Antal sider128
  • Højde202 mm
  • Bredde129 mm
  • Dybde10 mm
  • Vægt190 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702280975
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.03.2019
PRIS199,95 kr.

Find den hos

Hanne-Marie Svendsen, 85 år og klog på livet, har skrevet en udsøgt roman om tabet og døden. (…) Det er en udsøgt lille roman, præcis og subtil i det uhyre vanskelige krydsfelt mellem dengang og nu.

5 ud af 6

Politiken 

Når døden rammer os på den ene eller den anden måde, er det godt at få sat ord på. Det kan Hanne Marie Svendsen på fineste vis.

5 ud af 6

Dagbladenes Bureau

Nænsomt om at opleve livets sidste tilstand før tid. (…) Det er et utroligt fint og afklaret, sørgmodigt skrift. Der er noget luftigt og stille over bogens ord og sætninger. De dvæler ikke ved detaljer i sorgen eller sygdomsforløbet, tværtimod er skriften enkel og, nå ja, hensynsfuld, uden ønske om at udstille nogen. (…) Den er en på én gang rørende og nøgtern beskrivelse af alderdommen som sindstilstand. 

Information

Forfatter

Hanne Marie Svendsen

Hanne Marie Svendsen, født 1933 i Skagen, er uddannet cand.mag. i dansk og tysk og er forfatter på fuld tid.

Siden Hanne Marie Svendsen fik sin skønlitterære debut i 1977 med romanen MATHILDES DRØMMEBOG har hun et stort forfatterskab bag sig med bøger til både voksne, børn og unge. Blandt de mest betydningsfulde værker kan nævnes gennembrudsromanen GULDKUGLEN, UNN FRA STJERNESTENE og HIMMELSTEN.

Gennem sin karriere har Hanne Marie Svendsen modtaget flere prestigefulde priser og hædersbevisninger. Heriblandt Kritikerprisen, Radioens Romanpris og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Fotograf: Morten Juhl, 2012