Thomasines frihed

Læseprøve
Lytteprøve

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig. Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllembourg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

 

  • Antal sider352
  • Højde228 mm
  • Bredde150 mm
  • Dybde32 mm
  • Vægt635 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763834605
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.10.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Maria Helleberg

Maria Helleberg (f. 1956) er magister i teatervidenskab. Som barn flyttede hun en del rundt i landet, men har nu slået sig ned i Nordsjælland. Hun lærte sig selv at læse som fire-årig, skrev sin første historie som seks-årig og debuterede formelt i 1986 med romanen Seersken. Hermed var hjørnestenen lagt til et af de mest imponerende og mest læste forfatterskaber i Danmark. Over 80 bøger er det foreløbig blevet til i et vidt forgrenet forfatterskab: børnebøger, ungdomsbøger, rejsebøger, biografier, fagbøger og skuespil. Særlig gennemslagskraft har hun haft med de historiske romaner, hvor hun har portrætteret en lang række danske konger og dronninger. En anden tråd i forfatterskabet er den danske guldalder med portrætter af Johanne Luise Heiberg (Scenesat), Thorvaldsen (Alberto) og Kamma Rahbek (Kamma).

I henholdvis 2016 og 2019 var Maria Helleberg aktuel med slægtsromanerne Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy.

I 2020 udkom romanen Min Kristin, i 2021 fulgte tredje slægtsromanbind, Barnet fra Thy, og i oktober 2022 var Teenageren fra Thy, det fjerde bind i slægtsromanserien, klar.

I november 2023 er Maria Helleberg aktuel med en fortælling om kærlighed og sorg, Kold maj. En roman om at møde hinanden sent i livet og trods angst og bristede parforholdsillusioner overgive sig til lykken - og turde det hele i et kompromisløst sammenhold.

Kold maj er baseret på Maria Hellebergs egen historie.

www.mariahelleberg.dk

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2020

Bøger i samme genre