Læseprøve

Beth har far og mor og går i børnehave. Hun ønsker sig et marsvin i fødselsdagsgave. Alt er, som det skal være, til hendes mor bliver syg – og forsvinder. Beth får at vide, at hendes mor er død. Men hvad vil det sige? Vender hendes mor aldrig tilbage?

Langsomt skal Beth vænne sig til et nyt liv sammen med far, som gerne vil gøre det rigtige for hende – og sammen med de andre børn i børnehaven, som ikke har oplevet noget lignende. Så Beth går alene ud i verden for at finde sin forsvundne mor.

Det bliver ikke lettere af, at der flytter en engel ind i nabohuset, en engel, som Beths far begynder at se meget til, og som har en lille pige på Beths alder. Det bliver heller ikke spor lettere, da Beth får sit hedeste ønske opfyldt; to små marsvinesøstre. Men måske kan man alligevel klare både marsvin, mødre i himlen og engle på jorden?

  • Antal sider136
  • ISBN9788702233728
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.01.2017
  • OmslagsgrafikerMette-Kirstine Bak

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Maria Helleberg

Maria Helleberg (f. 1956) er magister i teatervidenskab. Som barn flyttede hun en del rundt i landet, men har nu slået sig ned i Nordsjælland. Hun lærte sig selv at læse som fire-årig, skrev sin første historie som seks-årig og debuterede formelt i 1986 med romanen Seersken. Hermed var hjørnestenen lagt til et af de mest imponerende og mest læste forfatterskaber i Danmark. Over 80 bøger er det foreløbig blevet til i et vidt forgrenet forfatterskab: børnebøger, ungdomsbøger, rejsebøger, biografier, fagbøger og skuespil. Særlig gennemslagskraft har hun haft med de historiske romaner, hvor hun har portrætteret en lang række danske konger og dronninger. En anden tråd i forfatterskabet er den danske guldalder med portrætter af Johanne Luise Heiberg (Scenesat), Thorvaldsen (Alberto) og Kamma Rahbek (Kamma).

I henholdvis 2016 og 2019 var Maria Helleberg aktuel med slægtsromanerne Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy.

I 2020 udkom romanen Min Kristin, i 2021 fulgte tredje slægtsromanbind, Barnet fra Thy, og i oktober 2022 var Teenageren fra Thy, det fjerde bind i slægtsromanserien, klar.

I november 2023 er Maria Helleberg aktuel med en fortælling om kærlighed og sorg, Kold maj. En roman om at møde hinanden sent i livet og trods angst og bristede parforholdsillusioner overgive sig til lykken - og turde det hele i et kompromisløst sammenhold.

Kold maj er baseret på Maria Hellebergs egen historie.

www.mariahelleberg.dk

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2020

Bøger i samme genre