Læseprøve

Den engelske succesforfatterinde tager læseren med på en medrivende rejse til en lille by i udkanten af Dartmoor-hedelandskabet, hvor beboerne i slås med hver deres problemer.

Mattie har inviteret sin ven Tim til at slå sig ned i et af de huse, hendes familie ejer ved Dartmoor. Han har pludselig sagt sit job op, og hun fornemmer, at der er noget, han ikke fortæller hende. Tim, der plejer at være munter og glad, er nu stille og indesluttet - som om han bærer på en smertelig hemmelighed. Men lidt efter lidt falder han til i huset ved heden og tør op, og han opdager, at også andre kan have problemer. Som ballerinaen Kat, der har lagt balletskoene på hylden - og som nu savner scenen. Charlotte, en ung søofficerskone, må opdrage sin søn alene, mens hendes mand er på havet. William, der gemmer på en mørk fortid, som han ikke kan dele med andre - og Mattie, der har skjult sin forelskelse i Tim i årevis. Da Tim begynder at åbne sig, styrker det kun Matties kærlighed. Mens sommeren kaster sit varme lys over heden, begynder nye håb at blomstre.

 

  • ISBN9788763844314
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.06.2016
  • OversætterLotte Follin

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Marcia Willett

Marcia Willett (f. 1945) debuterede som romanforfatter som 50-årig. Som ung dansede hun ballet, men blev tvunget til at opgive dansekarrieren på grund af sin fysik. Hendes mand opfordrede hende til at begynde at skrive, og det er foreløbig blevet til over 20 romaner og en række noveller.

Romanerne foregår ofte i det smukke sydvestlige hjørne af England og vækker til eftertanke, når de tager fat i universelle problemer og udfordringer. Med Chadwick-trilogien (Fremtids håb, Trygge rammer og Nye mål) har hun opnået en succes på højde med Rosamunde Pilchers Konkyliesamlerne.

Willett er født i Somerset, men har brugt det meste af sit liv i Devon i Sydvestengland, hvor hun også bor i dag.

Fotograf: Emma Stoner, 2020

Bøger i samme genre