Månesøsteren - new look

Femte bind i Lucinda Rileys storslåede serie De syv søstre, der denne gang følger Tiggy, som i sin søgen efter oplysninger om sin fortid tager til den smukke andalusiske by Granada.

Tiggy d’Aplièse elsker sit job i et hjortereservat i det skotske højland, men reservatet står foran en lukning, og Tiggy takker ja til et arbejde som vildtkonsulent på det store afsidesliggende gods Kinnaird. Hvad Tiggy ikke ved, er, at ikke kun vil det nye job ændre hendes fremtid, det vil også sætte hende i forbindelse med hendes fortid. På godset møder hun nemlig en gammel sigøjner, der stammer fra Spanien, og som fortæller hende, at hun har et særligt talent, og at det er blevet forudsagt, at han vil være den, der sender hende hjem.

Året er 1912, og i den fattige sigøjnerlejr uden for Granadas bymure bliver Lucía Amaya Albaycín født. Lucía viser i en meget ung alder stort talent som flamencodanser, og som kun tiårig tager hendes far hende med til Barcelona for at optræde. Lucías dans fører hende videre til Madrid og Sydamerika, og til sidst ender hun i New York, som hun længe har drømt om at slå sig ned i. Men for at følge den drøm må hun vælge mellem sin lidenskab for flamencodansen og den mand, hun elsker.

Efterhånden som Tiggy følger sporet tilbage til sin egen eksotiske spanske fortid, begynder hun at acceptere og udvikle sit eget særlige talent, og også hun må træffe et svært valg.

Pressen skriver:

»Riley er den absolutte mester … Jeg er vild med den.«
***** – Femina

»Lucinda Riley er en forfatter, der kan få sine læsere til at trippe i spænding efter næste roman.«
***** – Søndag

»… en storslået og helt igennem dejlig læseoplevelse.«
Litteratursiden

»… et oplagt julegaveønske.«
**** – Boginspiration 

  • Antal sider640
  • Højde222 mm
  • Bredde142 mm
  • Dybde46 mm
  • Vægt710 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788763865425
  • Udgave3
  • Udgivelsesdato04.06.2020
  • OversætterUlla Lauridsen
PRIS149,95 kr.

Find den hos

Forfatter

Lucinda Riley

Lucinda Riley (f. 1968) er født og opvokset i Irland. Efter en tidlig karriere som skuespiller skrev hun sin første bog som 24-årig. Hun har udgivet otte romaner under sit ungpigenavn, Lucinda Edmonds, inden hun holdt en lang orlov fra at skrive, mens hendes børn var små. I 2010 vendte hun tilbage til skriveriet og udgav under giftenavnet Riley romanen Orkideens hemmelighed, som blev den første af mange internationale bestsellere. Hendes bøger er oversat til 37 sprog og har solgt 25 millioner eksemplarer verden over.

I 2016 udgav Cicero første bind i Lucinda Rileys serie De syv søstre, hvori hun tager læseren med rundt i hele verden og krydrer sine kærlighedsfortællinger med vigtige begivenheder inden for kunstens verden. Seriens seks første bind er udkommet på dansk.

På Cicero er desuden udkommet: Midnatsrosen (2015), Pigen fra Napoli (2015), Engletræet (2016), De syv søstre (2016), Stormsøsteren (2017), Skyggesøsteren (2017), Perlesøsteren (2018), Kærlighedsbrevet (2018), Månesøsteren (2018), Orkideens hemmelighed (2019, første gang på dansk 2012), Helenas hemmelighed (2019), Pigen på klippen (2019, første gang på dansk 2013), Solsøsteren (2019) og Sommerfugleværelset.

lucindariley.com

Fotograf: Astrid Waller

Bøger af samme forfatter