Læseprøve
Lytteprøve

Pigebørn er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere. Romanen, der første gang udkom i 1868, kaldes verdens første ”pigebog”.

Pigebørn er historien om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy, som må hjælpe hinanden og deres mor, mens faren er feltpræst under den amerikanske borgerkrig. Den næstældste søster, Jo, er bogens hovedperson og lidt af en drengepige med et viltert temperament og bestemt mening om det meste. Det harmonerer ikke så godt med tidens syn på kvinder, og Jo får rodet sig ud i nogle knap så heldige situationer ...

Pigebørn er både rørende, sjov og alvorlig, og med emner som feminisme, fordomme og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag. Historien fortsættes i romanen Unge Kvinder.

Pressen skriver: 

»Så snart jeg åbnede Pigebørn følte jeg, at jeg satte mig i en tidslomme. Allerede på første side er man præsenteret for historiens fire hovedpersoner, og man føler på ingen tid, at man kender dem og deres vaner helt fantastisk godt. Bogen beskriver tanker og følelser gennem handling og dialog på en utrolig flydende måde, og trods manglende fællestræk og forskellig tid, så føler man hurtigt, at man associerer til karaktererne. Nok netop fordi bogen er så ægte.«
8/10 – Bookeater

»Jeg synes, at bogen læste sig selv, fordi at siderne bare blev vendt utroligt hurtigt, fordi jeg bare gerne ville vide mere omkring pigerne. Jeg synes virkelig, at ’Pigebørn’ er en god læseoplevelse, fordi at den er alvorlig, sød, sjov og rummer en masse relevante emner omkring fordomme, tiden og emner, som faktisk sagtens kan være nutidig i forhold til det at blive voksen.«
***** – Marie Lorentzen, De unges ord

»Det er ubetinget en bevaringsværdig klassiker«
- Beth Høst, Litteratursiden

  • Antal sider264
  • ISBN9788763858182
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato22.10.2018
  • OversætterIda Elisabeth Hammerich

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Louisa M. Alcott

Louisa M. Alcott (1832-1888) baserede løst romanen Pigebørn (1868) på sin egen opvækst og havde mange lighedstræk med hovedkarakteren Jo, som misunder drengenes muligheder i en tid, hvor kvinder hørte til i hjemmet. Alcott døde ung pga. et svækket helbred efter tufys, men var aktiv i den amerikanske kvindebevægelse og gik stærkt ind for uddannelse af kvinder. I USA er Alcott et berømt ikon, og hendes romaner er læst i laser af mange generationer af piger og kvinder.

Bøger i samme genre