Karl Kluges dobbelte skattejagt

Læseprøve
To drenge finder i sommerferien en kodeskrift i en gammel bog. De løser koden, forelsker sig i den samme pige og "Karl Kluges dobbelte skattejagt" begynder. Den bringer dem ned på bunden af et sunket skib og op i himmelhøje kirketårn. En ond, ansigtsløs mand er også på jagt efter skatten. Og efter drengenes skattekort. Det er også historien om forelskelsens kval og lykke. Og om et rullende, rødmalet hjerte af træ med vindue og indbygget grammofon.
  • Antal sider152
  • ISBN9788702221343
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.09.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Louis Jensen

Louis Jensen (1943-2021) var uddannet arkitekt med speciale i byplanlægning, men beskæftigede sig i de fleste år med at skrive og holde foredrag.

Louis Jensens forfatterskab er stort, og han skrev både for voksne og børn inden for alle genrer. Han indledte sin forfatterkarriere med en lang række digte i forskellige tidsskrifter og debuterede i bogform i 1972 med digtsamlingen BREMSEN I BUND. Louis Jensen fik sit store folkelige gennembrud med børnebogen KRYSTALMANDEN i 1987.

Gennem årene modtog Louis Jensen en lang række af priser og hædersbevisninger bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris og Gyldendals Store Børnebogspris. Siden 2002 var Louis Jensen modtaget af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Louis Jensen døde 4. marts 2021 i en alder af 77 år.

Foto: Thomas Knoop, 2019

Bøger i samme genre