Læseprøve
Lytteprøve

Genudgivelse i paperback.

Konrad Simonsen er tilbage!

En fynsk pyroman med adskillige brande og et dødsfald på samvittigheden er blevet dømt for en brand, han med al sandsynlighed ikke har begået. Justitsministeriets departementschef hyrer i al diskretion Konrad Simonsen til at efterforske sagen. Konrad Simonsen, der nu arbejder for et privat konsulentfirma, indvilger, men hurtigt må han erkende, at sagen er mere betændt end som så: Ikke blot er sagen hemmeligstemplet og overført til PET, ingen har tilsyneladende nogen interesse i, at sagen bliver genåbnet.

Sideløbende har Drabsafdelingen, nu ledet af Arne Pedersen, fået en spektakulær sag: To mænd er blevet overfaldet og har fået bortopereret deres ene hånd, men ingen af ofrene ønsker at bistå politiet med opklaringen, heller ikke da en bilbrand får fatale følger …

Mørkemanden er syvende bog i Hammer-parrets succesfulde serie om Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

  • Antal sider416
  • Højde222 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt431 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702249606
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato31.10.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lotte og Søren Hammer

Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) er søskende. Lotte Hammer er uddannet sygeplejerske, og Søren Hammer skolelærer. De debuterede som forfattere i 2010 med krimien Svinehunde, der blev en gigantisk succes med flere end 100.000 solgte eksemplarer herhjemme. Derudover fik udlandet i den grad øje på forfatterparret. Allerede inden udgivelse af Svinehunde i Danmark var krimien købt af forlag i 16 lande – herunder Spanien, Japan, USA, England og Rusland.

På nuværende tidspunkt er bøgerne i serien solgt til udgivelse i 22 lande, for Lotte og Søren Hammers debutudgivelse blev på ingen måde en enlig svale – eller måske snarere ingen enlig, ildevarslende ravn, nu hvor vi befinder os i den dunkle krimiverden. Tværtimod har de to forfattere været og stadig er myreflittige og hittepåsomme. Svinehunde udkom i marts 2010, og allerede i oktober samme år fulgte Alting har sin pris, bind to om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen i København. Siden er fulgt yderligere seks Konrad-krimier. Den niende, Mirakelbarnet, er klar 26. oktober 2018. Forfatterparret regner med at afslutte serien ved det 10. bind.

Serien pr. oktober 2018:

Svinehunde (2010)

Alting har sin pris (2010)

Ensomme hjerters klub (2011)

Pigen i Satans Mose (2012)

Den sindssyge polak (2014)

Elskede Heidi (2015)

Mørkemanden (2016)

To små piger (2017)

Mirakelbarnet (okt. 2018)

Lotte og Søren Hammers forfattermæssige bedrift stopper ikke der. I 2016 var de aktuelle med romanen Rosa, en tragisk kærlighedshistorie, der foregår under de sidste besættelsesår. Rosa var deres første roman uden for krimiserien. Derudover har de også bidraget med historier til en række novellesamlinger.

Siden 2010 har de da også begge været fuldtidsforfattere.

Læs mere på hammerhammer.com

Foto: Robin Skjoldborg, 2016

Bøger i samme genre