Læseprøve
Lytteprøve

Når den helt store katastrofe rammer Jorden, vil millionvis af mennesker dø. 

Men der findes grupper, som forbereder sig til denne dag. Folk, der ikke bare vil sidde stille og vente på katastrofen. Daniel og hans familie gør sig klar til den endelige katastrofe, så de er parate, når den rammer. Så parate som man kan blive, i hvert fald... For når dommedag kommer, kan man ikke forudsige, hvad der vil ske, og man kan slet ikke forudsige, hvordan folk vil reagere.  Heller ikke, selv om man har forberedt sig til det hele sit liv.

Pressen skrev:

»Historien er medrivende, spændende og trods emnet - realistisk. Bogen har en indbydende, dyster forside og en sigende bagsidetekst … Der findes ikke andre bøger om "preppere", som ikke er så ualmindeligt et fænomen, som man måske skulle tro - ikke mindst i USA findes mange "preppere". Bogen udfylder derfor et hul i samlingen. En rigtig spændende ungdomsbog, som vil tiltrække en bred målgruppe.«
 Lone Rahbek Christensen, Lektør

»Her er en meget velskrevet ungdomsroman, der både rummer elementær spænding, Daniels udvikling fra barn til ung mand, venskab og forelskelse og kamp mellem liv og død.«
 Gunhild Lindstrøm, Aslan.dk

  • Antal sider186
  • Højde202 mm
  • Bredde128 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt232 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763831642
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.10.2013

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lise Bidstrup

Lise Bidstrup (f. 1976) Hver gang Lise får udgivet en bog, bliver hun lidt mere forfatter. Ikke fordi hun ikke var forfatter for 40 bøger siden, men fordi hun gennem hver eneste roman, bliver lidt bedre og meget mere erfaren. Lise skriver på nysgerrighed, så hvis hun en dag føler, at hun er ”færdiguddannet” som forfatter, så er hun vist generelt bare færdig. Noget af det vigtigste for Lise er variation. I teksten. I tykkelsen. I genren. I aldersgruppen. I dybden. I researchen. I geografien. I ordene. I dagene. Og forhåbentlig bliver Lise aldrig så voksen, at hun tager verden som en selvfølge. Der er så meget at være nysgerrig på: Lande. Trolde. Mennesker. Kulturer. Drager. Dovendyr. Vaner. Tendenser. Fobier. Samfund. Trætoppe. Og tvunget af sin helt igennem dårlige hukommelse kan Lise være nysgerrig på samme ting mere end én gang. Den røde tråd i Lise forfatterskab er hende selv, og som de fleste mennesker er hun en sammensat størrelse, der kan virke usammenhængende, men ikke er det, blot fordi hun kan konstatere, at hun faktisk kun er én person. Lise er en idé-ninja, der aldrig har lært ti-finger systemet. Lise ved, at hun ikke ved, og at verden er rund, men opfattes flad. Og dét er da pirrende for nysgerrigheden.

Lise Bidstrup har hos Høst & Søn udgivet bl.a. serien Magiens stjerne (2012-13) og ungdomsromanerne: Spillets by (2012), Prepper (2013), og Idolernes by (2014).

Bøger i samme genre