Læseprøve
Lytteprøve

Roman for unge. Kort og let at læse.

9. klasse er overstået, forude venter gymnasiet og det store liv. Jeps og hans venner ser frem til dovne uger og den fælles tur til et sommerhus i Frankrig, den ultimative afslutning på tiden i folkeskolen. Det, der starter i det små med en prank, lidt drilleri af en tidligere lærer, ender med en prank med tragisk udgang. Det er en såret flok, der tager til Frankrig, hvor en af pigerne langsomt går i opløsning på grund af dårlig samvittighed. "Prank" er en historie om moralske valg og fravalg.

Pressen skriver: 

»Lise Bidstrup er ikke netop kendt for harmoniske børne- og ungdomsbøger, og Prank rummer også en seriøs uhygge […] Bogen er let læst, der er mange dialoger, scenariet er realistisk, og der er et strejf af morale, ligesom romanens hovedpersoner står overfor nogle alvorlige dilemmaer.«
- Birte Strandby, Bogvægten

»Pranks og venskab er temaet i denne utroligt velskrevede og meget aktuelle fortælling, hvor vi virkelig kommer ind under huden på de fem hovedpersoner. Spændende til det sidste.«
- Morten Halskov Jensen, Lektør

»Prank er fuld af håb, drømme og sommer. […] Personerne er vidt forskellige men alle genkendelige og helstøbte. Man føler sig næsten som en del af venneflokken, når de sidder på Italieneren og spiser pizza eller hænger ud på molen. Sommeren er lang og fuld af muligheder. Handlingen overrasker og holder læseren fanget til sidste side. Lise Bidstrup, der har skrevet mange bøger for børn og unge, kan sit håndværk og har skrevet en bog, der fortjener at blive læst af både drenge og piger.«
- Rikke Dyrhave, Æseløre

»Det er første gang, at jeg læser noget af Lise Bistrup, men bestemt ikke sidste gang! Jeg blev virkelig opslugt af bogen og læste den på en aften. Jeg kunne ikke lægge den fra mig igen. Lise Bidstrup skriver detaljeret, fangende og med humor. Jeg fik ondt af de fem venner, mens jeg læste og følte det samme som dem. Jeg kunne virkelig godt lide, at bogen starter på samme måde, som den slutter; det er virkelig en teaser, så man bare må læse videre!«
9/10 - Bookeater

  • Antal sider234
  • Højde202 mm
  • Bredde128 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt322 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763861694
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.09.2019
  • OmslagsgrafikerAlette Bertelsen

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lise Bidstrup

Lise Bidstrup (f. 1976) Hver gang Lise får udgivet en bog, bliver hun lidt mere forfatter. Ikke fordi hun ikke var forfatter for 40 bøger siden, men fordi hun gennem hver eneste roman, bliver lidt bedre og meget mere erfaren. Lise skriver på nysgerrighed, så hvis hun en dag føler, at hun er ”færdiguddannet” som forfatter, så er hun vist generelt bare færdig. Noget af det vigtigste for Lise er variation. I teksten. I tykkelsen. I genren. I aldersgruppen. I dybden. I researchen. I geografien. I ordene. I dagene. Og forhåbentlig bliver Lise aldrig så voksen, at hun tager verden som en selvfølge. Der er så meget at være nysgerrig på: Lande. Trolde. Mennesker. Kulturer. Drager. Dovendyr. Vaner. Tendenser. Fobier. Samfund. Trætoppe. Og tvunget af sin helt igennem dårlige hukommelse kan Lise være nysgerrig på samme ting mere end én gang. Den røde tråd i Lise forfatterskab er hende selv, og som de fleste mennesker er hun en sammensat størrelse, der kan virke usammenhængende, men ikke er det, blot fordi hun kan konstatere, at hun faktisk kun er én person. Lise er en idé-ninja, der aldrig har lært ti-finger systemet. Lise ved, at hun ikke ved, og at verden er rund, men opfattes flad. Og dét er da pirrende for nysgerrigheden.

Lise Bidstrup har hos Høst & Søn udgivet bl.a. serien Magiens stjerne (2012-13) og ungdomsromanerne: Spillets by (2012), Prepper (2013), og Idolernes by (2014).

Bøger i samme genre