34_checkmark

Fri fragt på alle ordrer

Lille Duduk og Store Godok

Det er en fortælling, som er lagt i munden på Long John Silvers papegøje, altså den, vi kender fra Robert Louis Stevensons Skatteøen, og den er både vildtvoksende, grov og grotesk morsom og grænseoverskridende respektløs. Papegøjen, der i denne sammenhæng kalder sig Duduk, fortæller om sin rejse gennem verden i løbet af nogle hundrede år, der aldrig rigtig lader sig tidsfæste, om sine møder med religion og tilhørende overtro og fanatisme hos både mennesker og dyr, der har talens brug - i en form, der har mindelser ikke bare om Skatteøen, men også om såvel Robin Hood, Frændeløs og Alice i Eventyrland som Kafka og H.C. Andersens og Brødrene Grimms eventyr. Det er en fnysende, altomfattende religionskritik; den rammer alle religioner, og man fornemmer på hver eneste side forfatterens indædte raseri mod Den Store Gogoks (Guds) hærgen og breden sig med galskab og ødelæggelser til følge.

  • Antal sider192
  • ISBN9788702181074
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.03.2015
PRIS65,00 kr.

Forfatter

Henrik Nordbrandt

Henrik Nordbrandt (f. 1945) debuterede som forfatter i 1966 med DIGTE og siden er fulgt over 40 bøger – flest digtsamlinger, men også børnebøger, erindringer, en roman, en tyrkisk kogebog og rejseartikler samt essays. Blandt de seneste udgivelser er digtsamlingerne BESØGSTID (2007), 3½D (2012) og DEN STORE AMERIKANSKE HÆVN - OG ANDRE DIGTE (2017).

I marts 2021 er han klar med digtsamlingen SÅ EN MORGEN.

Henrik Nordbrandt har modtaget flere priser, legater og præmier for sit omfangsrige og roste forfatterskab - bl.a. Det Danske Akademis Store Pris 1980, Det Svenske Akademis Nordiske Pris i 1990, De Gyldne Laurbær i 1996 for digtsamlingen ORMENE VED HIMLENS PORT og i 2000 Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen DRØMMERBROER.

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2012

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre