Skammerens datter 3-4

Forestil dig, at der findes et menneske, som kan få dig til at tro på ting, der ikke findes og med sine fløjtemelodier kan skabe såvel gode som dødelige drømme. Det kan Sortemesteren, og selv ikke Skammerens datter er i sikkerhed, når hun jages af ham, der besidder slangens gave.

 

Med den fængslende fantasyserie Skammerens datter har Lene Kaaberbøl fået sit store gennembrud både nationalt og internationalt. Serien har vundet adskillige priser og er blevet en moderne klassiker.

  • Antal sider648
  • Højde237 mm
  • Bredde165 mm
  • Dybde47 mm
  • Vægt1054 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763817127
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.04.2011

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lene Kaaberbøl

Lene Kaaberbøl (f. 1960) er dansk fantasys ukronede og prisvindende dronning. Debuterede på den litterære scene som bare 15-årig. Blandt hendes udgivelser er flere nyklassikere, bl.a. bøgerne om Skammerens Datter (2000-2003), Dina, der fra sin mor har arvet evnen til at skelne sandhed fra løgn med sit blik. Serien er solgt til udgivelse i en række lande, blandt mange andre USA, England, Sverige, Japan, Frankrig og Rusland. Kaaberbøl besidder en evne til at tegne et univers, så læseren umiddelbart drages ind i det, sanser det og lever i det, om det så drejer sig om skammere, vildhekse eller bærfolk. I sine bøger kredser Kaaberbøl ofte omkring udelukkelse fra fællesskabet, at være udvalgt, det gode og det ondes kamp – og ikke mindst gråzonerne mellem disse to. Lene Kaaberbøl har modtaget flere litterære priser, senest Blixenprisen for årets børne- og ungdomsforfatter 2015 - Høstprisen.

Skammeren Datter (1) blev filmatiseret i 2015.

www.kaaberboel.dk

Bøger i samme genre