Uddannelse for de mange

Læseprøve

Flere skal nå længere i uddannelsessystemet. Siden 2006 har der været bred politisk enighed om to vidtgående mål – at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 procent en videregående uddannelse.
Alligevel har tallene ikke for alvor rykket sig. En af de vigtigste årsager er manglende nytænkning omkring uddannelsens kerne: Undervisningen.
I det seneste årti er uddannelserne blevet mere snævert boglige og akademiske. Succes i folkeskolen handler udelukkende om det boglige, mange steder er de praktiske fag reelt smuldret bort. Samtidig er de boglige fag og uddannelser mere akademiske end før. Gymnasieelever skal lære videnskabsteori, og helt ned i folkeskolen afleveres synopser, hvor eleverne redegør for deres metodeovervejelser – undervisningsformer der tidligere var forbeholdt de akademiske uddannelser.
Konsekvensen er, at uddannelsessystemet bliver en fremmed verden for brede lag. Tallene viser da også, at de højtuddannedes unge klarer sig fint, det er frem for alt børn af faglærte og ufaglærte, som ikke når langt nok.

Lars Olsen præsenterer inspirerende eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner landet over har valgt en mere konkret og praktisk tilgang – og dermed bragt undervisningen tættere på virkeligheden. Samtidig sættes eksemplerne i et bredere perspektiv. Hvis »flere skal nå længere«, må der gøres op med de barrierer, der skaber social og kønsmæssig ulighed. Uddannelsesverden har brug for intet mindre end en kulturrevolution.

Politisk indledning v. Christine Antorini (S) og Nanna Westerby (SF)
 

  • Antal sider180
  • ISBN9788702119428
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.08.2012

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Olsen

Lars Olsen, født 1955, er og uddannet cand.phil. i samfundsfag, journalist (tidligere på Politiken) og kommentator, men arbejder nu som fuldtidsforfatter, foredragsholder og columnist på Jyllands-Posten. Lars Olsen var fra 2002 til 2007 desuden analytiker på Ugebrevet A4, hvor han tilrettelagde en række undersøgelser af ulighed og sociale skel i dagens Danmark. Hans forfatterskab kredser om de nye former for skel og social opsplitning, der præger dagens Danmark. Det sker blandt andet i hans nyeste bog KLASSEKAMP FRA OVEN – DEN DANSKE SAMFUNDSMODEL UNDER PRES fra 2015, som han er medforfatter på.

I 2011 udkom han med UDDANNELSE FOR DE MANGE, der kortlægger social ulighed i uddannelse – og hvordan den kan mindskes. To af Lars Olsens mest omtalte bøger er ELITERNES TRIUMF fra 2010, som handler om folkestyre og magtforhold i dagens Danmark, og DEN NYE ULIGHED fra 2007, som beskriver de ulige livschancer for børn og unge. Bøgerne forener analyser og statistikker med interviews og personlige beretninger.

Foto: Morten Holtum, 2011

Bøger i samme genre