Den lukkede kiste

Læseprøve
Lytteprøve

"– Der er et ekstra rum, sagde Agnes.
Dennis nikkede. – Døren er ikke låst.
– Har du været derinde?
Teknikeren så på hende. – Nej, ikke endnu. Men jeg har kigget ind."

En 88-årig kvinde i en lille by på Vestsjælland findes brutalt myrdet i sin seng. Den myrdede Else Berthelsen havde tilsyneladende ingen fjender. Hun var et menneske med overskud til at kere sig om beboerne i et nærliggende asylcenter.
Under gennemsøgningen af den dræbte kvindes hus gøres et makabert fund, og denne side af efterforskningen bliver mere interessant, da Elses sønnesøn Axel vender hjem fra en rejse.

Den lukkede kiste er fjerde bog i Lars Kjædegaards krimiserie Agnes Hillstrøm.

  • Antal sider150
  • ISBN9788763864725
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.03.2020

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Kjædegaard

Lars Kjædegaard (f. 1955) er en af Danmarks mest læste kriminalforfattere. Han er uddannet cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab og har tidligere bl.a. arbejdet som filmtekster og oversætter. Siden sin forfatterdebut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet 50 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner.

I 2011 udkom Smukke Jan, først skrevne, men kronologisk den tredje fortælling i den anmelderroste krimiserie om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. I 2020 lancerede Lars Kjædegaard en ny krimiserie om og med seniorefterforskeren Agnes Hillstrøm.

I 2021 kunne Lars Kjædegaard fejre 40-års forfatterjubilæum. Det blev markeret 11. februar 2021 med udgivelse af to bøger: En ny krimi i Hvid & Belling-serien, Løgn i din hals, og selvbiografien Lang dag mand.

I 2022 udkom en ny Hvid & Belling-krimi: For enden af vejen. Og i august 2023 var Lars Kjædegaard aktuel med romanen Dommeren i Helsingør - en stor fortælling om magtkampe, løgne, forbrydelse og kærlighed i Helsingørs over- og underverden.

Fotograf: David Pepke, 2021

Bøger i samme genre