Læseprøve

MESTERSKYTTEN og andre noveller består af fire historier, der udspiller sig i fire forskellige tidsaldre over næsten hundrede år, og som bevæger sig fra 2014 og tilbage i tid. Alle historier handler om unge drenge, der enten flirter med, fascineres af, eller tager afstand fra fascismens mange ansigter.

”Wauw!” Marius spærrede øjnene op. ”Må jeg prøve at holde den?”
Jeppe gav ham dolken med skæftet først, Marius tog imod med åbenlys ærefrygt.
”Hold kæft, den er tung!” udbrød han og lod fingrene følge kanten på skæftets rudeformede indfatning af hagekorset, han drejede våbnet, så lyset fra bålet ramte bladet. ”Ove, se … hvor vildt! Der står
Blut und Ehre indgraveret i bladet!”
- Citat fra bogen

Pressen skrev:

»En uovertruffen novellesamling … Jeg tror aldrig, jeg har læst en bog, som har givet mig så meget stof til eftertanke … Fire noveller som på sin vis er meget forskellige, men på elegant vis fører den røde tråd videre igennem bogen. Sproget i Novellesamlingen er formidabel … 'Mesterskytten og andre noveller' kan kraftigt anbefales til ALLE, uanset interesse for fascismen eller ej. En bog der fortjener topkarakter på alle punkter.«
10/10 – Mette Bonnema, Boggnasker.dk

»[Bogen har] særlig adresse til unge læsere, der behøver et indblik i de fristelser og farer, der ligger i en fascistisk tilværelsesopfattelse. Men heldigvis er det komplekse noveller, der ikke tilbyder lette løsninger. Som bekendt er virkeligheden sjældent sort-hvid, men temmelig grumset. Det får Lars Holmgaard Jørgensen fint frem i de 4 noveller, der hver især også er glimrende eksempler på novellekunstens særlige dyrkelse af den ironisk svirpende pointe.«
**** - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten 

»Det er noveller, som kan bruges på linje med forfattere som Jesper Wung-Sung, Bent Haller og Kenneth Bøgh Andersen. Ondskab og fascisme er emner, som der er brug for i skolesammenhæng.«
- Elisabeth Bennetsen, Lektør

»Mesterskytten er ren foræring til skolebrug. Ikke mindst de to ”yngste” noveller har stof til eftertanke omkring styrke og svaghed på flere niveauer. Det er en dreven fortæller, som ruller et historisk perspektiv op, folder det ud og lader læseren stå med brikker til et svar.«
**** - Steffen Larsen, Politiken

»Set i lyset af de store begivenheder ude i verden, Syrien og Ukraine, er denne bog på alle måder relevant. Novellerne er velskrevne … alle har en glimrende historie og et blik for den samtale, man kan have på baggrund af historierne. Læs den. Nyd formatet, og lad dig overraske.«
**** - Femina

  • Antal sider140
  • ISBN9788763834186
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.03.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Holmgaard Jørgensen

Lars Holmgaard Jørgensen, født 1952 i Vodskov, er skolelærer og forfatter.

Siden Lars Holmgaard Jørgensen debuterede i 1982 med NÆSTE SOMMER, har han skrevet adskillige bøger for både børn og voksne. Heriblandt PIGEN PÅ PUDDERDÅSEN, LIGE OM HJØRNET og SABOTØREN.

Fotograf: Privatfoto.

Bøger i samme genre