Et udvalg af Lars Gundersens bedste portrætfotografier gennem 30 år af bl.a. kunstnere, musikere og forfattere fra ind- og udland, suppleret af tekster af Morten Søndergaard, Kristina Stoltz, Hilde Susan Jægtnes og Magne Furuhomen, og med forord af Jens Blendstrup.

"Denne bog samler et væsentligt udvalg af Lars Gundersens portrætfotografier. Lars Gundersen har siden 1980’erne portrætteret individer, der på den ene eller anden måde udfolder sig kunstnerisk og skabende, og som i mødet med hans blik og metode træder tydeligt frem i netop deres særegenhed, menneskelighed og individualitet. Det er et blik og en metode, der ikke lægger til, der ikke dramatiserer og instruerer, nærmere skræller af, det går direkte til sagen, til ansigtets intensitet og udstråling, dets særlige væsen og væsentlighed, dets mystik. Det fanger ansigtet præcist, det fremstiller det nøgternt, dragende, det kan tage timer at forlade et billede, det kan være svært ikke straks at vende tilbage igen."

Christel Wiinblad, 2015

  • Antal sider192
  • Højde281 mm
  • Bredde243 mm
  • Dybde17 mm
  • Vægt1071 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763843805
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.03.2016
  • OmslagsgrafikerLars Gundersen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Gundersen

Lars Gundersen, født 1954 i Sorø. Fotograf og grafisk tilrettelægger. Han har bidraget til talrige udgivelser af vidt forskellig art, f.eks. tidsskriftet "Victor B. Andersen’s Maskinfabrik" (1983-1999), opslagsværket "Brøndums Encyklopædi" (1996), drengedrømmen "Billedborgen" et portræt af Københavns Rådhus s.m. Allan De Waal (2005) og hyldestbogen "Morti Vizki" (2005). Sammen med vennen og forfatteren Asger Schnack har han udgivet "Stemmer og sten ved Assistens Kirkegård" (2000), "Stemmer og sten ved Vestre Kirkegård" (2003), "Skjulte skygger var pludselig en krop" (2008)," J. P. Jacobsen - Thisted" (2009) og "Viborg taler" (2010), som alle lader poesi og fotografi følges ad hånd i hånd.

I 2010 lavede han sammen med forfatteren Morten Søndergaard eksperimentet "Maskebal – til 50 masker af Lars Gundersen" der indvolverede ikke mindre end 15 danske forfattere i en fællesskrivning. Samarbejdet med forfatteren Jens Blendstrup er foreløbigt blevet til "Toværelses med lykkelig udgang" (2008) og bestselleren "Berlin øjenvidnevariationer" (2012).

Fotograf: Kurt Rodahl Hoppe, 2014

Bøger i samme genre