pleno! jikt!! neske!!! spato!!!!

Hvedekorn 1, 2020, indeholder både en hel bisværm af haikuer af den evigunge veteran Viggo Madsen, født 1943, blandt andet disse:

jammerkommode!
hør bare den tone, mand!
et flæb uden flab!

jeg kan undvære
bare ikke det hele
og ikke med ét

jeg ter mig tosset
sådan som mit liv gør nar
af mit stakkels jeg

og to hidsigt dannede digt af den reelt purunge debutant Sudenaz Varisli, dette er det første:

bag gendarmeriets smil

puella; et offer for venus’ prostitution og selvstændige slaveri


pige med onyxørering, plastikbelagt og skinnende under klinikkens fluorescente lys

laboratorieliv, uordenlig dagsorden, en diskurs krydret med latent gift


totusinde kelvin før hun når sit smeltepunkt, femtusinde ord før hun når sit frysepunkt

en sand virago gemt i pinende obskuritet

              - sisyfosfortællinger skræmmer mig inte

og (Hvedekorn indeholder aldrig kun både-og, men altid både-og-og-atter-og) nye renfærdigt og nævenyttigt nonsesnsiske ordlister ved Jesper Elving, fx findes disse ord nu og for altid (også) på dansk:

pleno jikt neske spato fret deffel tolli nege simtet selt nelti rebi

Og og og og og og og og de smukkeste filtmåner ved Andreas Schulenberg.

Poesi er i Hvedekorn nonsens med ånd!

  • Antal sider64
  • Højde230 mm
  • Bredde171 mm
  • Dybde7 mm
  • Vægt187 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702301328
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.06.2020

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre