Det store containerkup

Læseprøve
Lytteprøve

Det store containerkup er den samlede historie om, hvordan man laver svindel til 500 mio. og forsøger at gemme det. Det er en samlet fremstilling om, hvordan et stort bedrageri, der involverer prominente erhvervsfolk, Skat og store virksomheder, kan finde sted uden synderlige konsekvenser.

Tusindvis af danskere investerede i containere i 1980´erne. Med løfte om en enorm fortjeneste og en stor skattefordel købte hele 2600 danskere fiktive containere for næsten 500 millioner kroner. Men langt hovedparten af containerne eksisterede ikke. De var blot numre på papir. Pengene lånte køberne af et firma, der i dag ejes af Top-danmark. Alle investorerne tabte deres penge, nogle blev fuldstændig ruineret.

Det store containerkup er beretningen om forløbet, men også om bestilte rockeroverfald og mafiametoder, om store firmaers chikane af konkursramte borgere med tilhørende advokatregninger, om bevismateriale, der både ændres og forsøges skjult, om belastende oplysninger, der stemples fortroligt af skattemyndighederne, og om løgn over for Folketinget. Vi får også indblik i hvordan Michael Pram Rasmussen agerede i de første år hos Topdanmark og i advokat Prebens Struer Lauridsens mange roller i sagen.Og det er ikke mindst beretningen om en mand, den konkursramte investor PederSmidt, som aldrig har opgivet kampen for at få sandheden frem.

Sagen har stået på i tre årtier og bliver gennemgået tilbundsgående i denne bog. Han har researchet på og arbejdet med containerkluppet i 14 år.

 

  • ISBN9788702169928
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.11.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Lars Abild

Lars Abild er freelancejournalist, har tidligere arbejdet på erhvervsredaktioner på Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende og skrevet til såvel Information som Økonomisk Ugebrev. Han har lavet oplæg og research til dokumentarudsendelser til Danmarks Radio, blandt andet om Roskilde Bank. Abild behandler typisk længere sagsforløb, for eksempel DSB's forsøg på at skjule en vaklende økonomi, hvilket har ført til flere advokatundersøgelser, beretninger fra Rigsrevisionen og en omfattende økonomisk oprydning. Det er også DSB-sagen, hvor et presset DSB under hånden betalte PR-firmaet Waterfront penge for at holde Abild beskæftiget, så han skrev færrest mulige kritiske artikler om DSB, som gjorde Abild kendt for sin rolle i DSB-Waterfront-skandalen.