Esben i det fremmede

Læseprøve
Lytteprøve
Det har altid været en berigende oplevelse at læse Esben-bøgerne. Den sjette i rækken er ingen undtagelse. Synd at bøgerne ikke bliver læst så meget. Bindet kan læses alene; men man får mere ud af det, når man har læst de forrige. Ligesom disse er der farveforside af Ib Spang Olsen. Romanen kan selvlæses fra 11 år og er meget velegnet til at læse højt. Teksten, der er sat i en behagelig sats, er velskrevet i et roligt, mundret sprog med enkelte jyske vendinger. Den lidt gammeldags stil og den underliggende humor er i fin overensstemmelse med indholdet, der rummer flere spændende højdepunkter. Esbens udvikling siden sidste bog er mærkbar. Han er blevet mere selvstændig, han tør slippe hjemmet og vende blikket udad. Samtidig er han stadig tænksom. Og så er der forholdet til det modsatte køn, eller er han til drenge? Efter at have kysset Rita er han beroliget og afklaret. Bogens øvrige personer er også levende beskrevet, ligesom forfatteren har gjort en besværlig togtur og en spejderlejr levende. Esben er o. 13 år. Han bliver spejder, for så kan han komme på lejr i København, og han vil gerne se byen. Da han først er der, er han lidt foruroliget. Han har problemer med vennen Mikkel og spejderkammeraten Preben, der klistrer op ad ham og begynder at vise ham seksuel interesse. Men Esben siger fra. Else Lerche
© IBC
  • Antal sider163
  • ISBN9788702230093
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.11.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Knud Erik Pedersen

Knud Erik Pedersen, født 1934 i Skarpsalling, er uddannet lærer og er forfatter.

Siden Knud Erik Pedersen debuterede i 1977 med romanen PUSLINGELANDET, der var første bind i en serie på 6 bøger, har han udgivet adskillige bøger for både børn og voksne. Heriblandt bøgerne om ESBEN.

Knud Erik Pedersen har gennem tiden vundet flere priser bl.a. Martin Andersens Nexø Fondens Pris, Blicherprisen og Limfjordsegnens Litteraturpris.

Bøger i samme genre