Læseprøve
Lytteprøve
En familie samles en sensommerdag i 1938 for at fejre mormoderens 90 års fødselsdag, og det går som det skal: man spiser og drikker, snakker og danser, glædes og skændes. Men inden festen begynder, foreviges alle på et slægtsfoto, der tages på den store plæne foran huset. Barnebarnet Morten, der er for lille til at deltage, fortæller om et døgn fuld af uskyld og skyld, kærlighed og irritation, idyl og truende krig.
"Et lille mesterværk ... det er svimlende godt gjort." - Lars Bukdahl, Weekendavisen.
"Det er aldrig lykkedes smukkere end i denne nye roman, der er så umiddelbart velskrevet og veldrejet og morsom." - Preben Meulengracht, Jyllands-Posten.
"Pletskud ... et kalejdoskopisk netværk af uskyld og skyld, kærlighed, irritation og megen moro, idyl og truende krig." - Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad.
  • Antal sider196
  • Højde201 mm
  • Bredde126 mm
  • Dybde17 mm
  • Vægt135 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788700456464
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato31.03.2000

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Klaus Rifbjerg

Klaus Rifbjerg blev født 1931 i København. Foruden at være landets ubetinget mest producerende forfatter (i omegnen af 250 titler) var Klaus Rifbjerg desuden en stærk røst i samfundsdebatten. Klaus Rifbjerg døde 4. april 2015.

Klaus Rifbjerg debuterede i 1956 med digtsamlingen UNDER VEJR MED MIG SELV. Med en usædvanlig sensuel iagttagelses- og erindringsevne har Klaus Rifbjerg kunnet fastholde skiftende tiders stemninger og skildre mangfoldige miljøer i ind- og udland.

I Klaus Rifbjergs første roman, DEN KRONISKE USKYLD fra 1958, fortæller en gymnasielev om de unges problemer med de voksne – og med at blive voksne. I de følgende bøger har Klaus Rifbjerg ubesværet bevæget sig mellem aldersklasserne. Hovedtemaer i Klaus Rifbjergs bøger tæller ikke mindst kønsroller som i MÆND OG KVINDER fra 1982 og kampen for den frigørelse, der ligger ligefor, og som dog er så fjern, fx i BORTE TIT fra 1989. Civilisationskritikken ligger især, og ikke særlig skjult, i personkarakteristikken hos Klaus Rifbjerg.

Der var en ny frimodig tone i Klaus Rifbjergs debutdigte; den moderne omverden blev erobret af poesien i den skelsættende KONFRONTATION fra 1960. I CAMOUFLAGE fra 1961 foretog Klaus Rifbjerg en art dybhavsekspedition i psyken i et sprængt og sprælsk ekspressionistisk sprog. En ny enkelhed blev introduceret med Klaus Rifbjergs AMAGERDIGTE fra 1965 med inspiration fra barndommens ø.

Klaus Ribjerg var skrivende til det sidste, og flere bøger er udgivet efter hans død.

Foto: Klaus Holsting, 2011

Bøger i samme genre