Læseprøve
Lytteprøve
En snes på én gang letlæste og mystiske psykologiske noveller, alle med en mandlig fortæller og hovedperson. Historier, der overrasker, hvor alt er i bevægelse, hvor den indre længsel må kollidere med virkeligheden, skifte retning eller gå til grunde. Uforglemmelig er fx den kafkaske historie om en mand, der en morgen finder døren til sit kontor muret til. De overraskende skæbnebeskrivelser om menneskers muligheder for valg, ansvar, forvandling og skyld er skrevet med smittende energi og humor. "Noget af det mere forunderlige, der sker i dansk litteratur af i dag, sker takket være Kim Fupz Aakeson." - Politiken.
  • Antal sider140
  • ISBN9788702205978
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.09.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kim Fupz Aakeson

Kim Fupz Aakeson, født 1958 i København, er forfatter og uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole.

Siden Kim Fupz Aakeson debuterede som børnebogsforfatter i 1984 med HVEM VOVER AT VÆKKE GUDERNE?, har han udgivet over 100 bøger til børn og voksne - herunder VITELLO-serien, PRAGTFULDT, PRAGTFULDT og BERØRTE KATRINE. I 2018 udkom også voksenromanen BÅDENS NAVN, der var indstillet til DR Romanprisen 2019. I 2022 skrev Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen sammen ungdomsromanen AU PAIR, og i 2023 stod Kim Fupz Aakeson bag ungdomsromanen MAC, som er en del af serien Shakespeare genfortalt.

Kim Fupz Aakeson har gennem årene modtaget flere priser - bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, Allen-prisen og Gyldendals Børnebogspris.

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2022

Bøger i samme genre