Læseprøve
Lytteprøve
Byen lider af underskud af forbrydere efter Antboy er kommet til, og dagene som maskeklædt superhelt kan være lange og kedelige. Men den stille periode ender brat. En aften under byfesten bliver Pelle Nørhmann - drengen, der gemmer sig bag Antboys maske – det eneste vidne til en brutal kidnapning. Og så er der virkelig brug for Antboys hjælp, for kidnapperen er ingen ringere end en vaskeægte superskurk med mægtige kræfter og en vanvittig plan. Et frygtindgydende opgør venter forude. Samt afsløringen af chokerende hemmeligheder. Snart vil maskerne falde …
  • ISBN9788763833516
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.11.2013

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kenneth Bøgh Andersen

Kenneth Bøgh Andersen (f. 1976) bor i Valby og er en af tidens mest populære forfattere blandt store børn og unge. Han har udgivet adskillige bøger indenfor gys og fantasy, deriblandt serien Den Store Djævlekrig og serien om Antboy. Han begyndte at skrive, da han gik i 10. klasse og skrev næsten 20 romaner, som blev afvist af forlagene, indtil han i 2000 debuterede med trilogien Slaget i Caïssa. Kenneth leger ofte i sine bøger med temaer og emner som ondskab, døden, Gud, skæbnen og den fri vilje. Han har modtaget flere priser, hans bøger er udkommet i over 13 lande og flere af bøgene er solgt til filmatisering, herunder Antboy, der er blevet en stor succes i ind-og udland. Kenneth er stor fan af Stephen King og Bruce Lee og har gået til fem forskellige former for kampsport, men han er aldrig nået længere end til det hvide bælte. Han skriver, når han har lyst, og han skriver, når han ikke har.

Bibliografi:
Debuterede i 2000 med Slaget i Caïssa. Siden er han udkommet med 25 titler: Blandt andet novellesamlinger i Zoom Ind Gys og andre fantastiske historier og gys, dystopien De hvide mænd (2003), serien om Antboy 1-6 (2007-2012), Julemandens død (2013), Tempus Fugit (2014). Serien Den Store Djævlekrig blev afsluttet i 2016 med sjette og sidste bind, Den faldne djævel, der vandt Blixenprisen for årets børne-og ungdomsudgivelse 2017. I 2017 udkom også den grafiske roman Skæbnemageren (2017), lavet i samarbejde med illustrator Lars Gabel, og senest i 2018 udkom Lysets hjerte og Jagten på Julemandens latter.

I 2023 udgiver Kenneth Bøgh Andersen den dystopiske fremtidsroman 78 grader, der udkommer som graphic novel, og bogen Danske sagnvæsener – Et bestiarium, et fantasy-opslagsværk, der samler mystiske væsner fra dansk overtro.

Bøger i samme genre