De sidste tider

Læseprøve

Dengang vikinger begyndte at hærge i England, fandtes der allerede en rig kultur i landet, ikke mindst en enestående poesi, som ikke alene er unik i verdenslitteraturen, men er en helt central kilde til forståelse af vores historie og bevidsthedsverden.
Dr. phil. og forfatter Keld Zeruneiths bog er den første samlede beskrivelse på dansk af denne angelsaksiske digtning, der skabtes fra sidste halvdel af 600-tallet, og som skildrer det paradigmeskifte, der indtræder i Nordeuropa ved overgangen fra hedenskab til kristendom. Tilsvarende skriftlige kilder findes ikke på dansk.

I den heroiske og hedenske æra er det jordiske liv det vigtigste, for det er her, man skal sætte sine spor. Ære, rigdom, ry og det maskuline er i højsædet, mens kristendommens tyngdepunkt ligger i det indre: tro, ydmyghed, syndsbevidsthed og i frelsen i det hinsidige liv. Titlen ”De sidste tider” henviser til, at man troede, at dommedag ville indtræffe i år 1000. 
                      Det største digt i den angelsaksiske poesi er heltekvadet “Beowulf”, der til dels udspiller sig i Danmark omkring år 500, men er nedskrevet af engelske munke et par hundrede år senere. Kvadet skildrer den heroiske Beowulf, en stærk, afholdt og frygtløs konge, der nedkæmpede alle på sin vej, og som, siddende i sin hal, var omgivet af sine tro væbnere, som han til tak for deres loyalitet beskænkede og gav gaver. Han blev gravsat i en stor høj, for jo større høj, jo større anseelse.
                      Keld Zeruneith påviser i sin omfattende afhandling, at kvadet ”Beowulf” nok er præget af kristendom, men det har rødder i den hedenske fortid. Billedsproget og ordvalget er heroisk, men livsholdningen er kristen – Beowulf er i den kristne fortællers fremstilling en frelserskikkelse, men i digtet ligger der en længsel efter det tabte heroiske liv. Når Beowulfs identitet ligger i heroismen, bliver hans frelse et postulat. Det giver et mangetydigt digt, uden mulighed for entydig fortolkning.

Suzanne Brøgger har gendigtet et udvalg af de væsentlige digte, der bringes bagest i bogen.

 

  • Antal sider332
  • ISBN9788702246391
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.10.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Keld Zeruneith

Keld Zeruneith, f. 1941. dr. phil., docent emeritus ved Københavns Universitet.

Har udgivet flere digtsamlinger, bl.a. Indrejse (1997); litterære bibografier om Emil Aarestrup: Den frigjorte (disputats 1981); Johs. Ewald: Soldigteren (1955) og Sophus Claussen: Fra klodens værksted (1992). Desuden Træhesten. Fra Odysseus til Sokrates. En bevidsthedshistorie (2002, udg. i Englang og USA: The Liberation of the Westen Mind. From Odysseus to Socrates, 2007, papb. 2008) og Kedelhat. På rejse i sagaernes land (2003).

Var i 2017 aktuel med De sidste tider - Hedenskab Heroisme Kristendom - En angelsaksisk overgangshistorie. I august 2018 udkom Beowulf, gendigtet af Keld Zeruneith. Og i marts 2021 er Keld Zeruneith klar med Da de tog land - Historie, drømme og digtning i sagatidens Island, der er en nylæsning af de verdensberømte islandske sagaer. For første gang nogensinde beskrives sagaernes vilde drømmeliv indgående.

Keld Zeruneith har igennem årene modtaget en række priser, herunder Georg Brandes Prisen; Prisen fra Selskabet til de Skiønne og Nyttige Videnskabers Forfremmelse (fra Det danske Akademi); Holberg Medaljen og Søren Gyldendal Prisen. Er indvalgt i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og er modtager af Statens Kunstfonds Livsvarige ydelse.

Bøger i samme genre