Læseprøve
Lytteprøve

Vibse er over halvvejs i livet, og tingene går ikke hendes vej. Mandag bliver hun fyret fra sit arbejde som gymnasielærer (røvhuller), torsdag flytter hendes datter Laura hjemmefra (lille ælling), og fredag har hun et kæmpeskænderi med sin mand Bent (idiot). Nu kan det være nok! Hun kører op i familiens afsidesliggende hus i Sverige for at være alene, men en snestorm rammer, strømmen går, og nu er Vibse ikke længere så sikker på, at turen til Sverige var en god idé.

BJØRNEN er en roman om en kvinde, der på flere måder kæmper for sit liv. En fortælling om at skrælle tilværelsen ned til det mest basale for at nå ind til kernen, om tab og skam og om at stå ansigt til ansigt med sin egen angst – og en stor brun bjørn.

  • Antal sider176
  • Højde187 mm
  • Bredde129 mm
  • Dybde14 mm
  • Vægt208 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702262827
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato07.06.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Katrine Marie Guldager

Katrine Marie Guldager (født 1966) debuterede med digtsamlingen Dagene skifter hænder i 1994. Siden har hun udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og børnebøger. Hun er bl.a. kendt for Køge-krøniken, der skriver et kapitel til den moderne danmarkshistorie ved at følge en familie fra Køge fra Anden Verdenskrig og frem til 1980'erne. Og den anmelderroste bestseller En uskyldig familie (2017) om finansmanden Frederik, der søger lykken i udlandet efter en opvækst i en venstreorienteret sydfynsk hippiefamilie med stærke kvinder og svage mænd. I 2018 udkom Bjørnen (2018) om den vrede Vibse, og derefter fulgte den autobiografiske roman Det samme og noget helt andet.

I januar 2023 udkom romanen Birgithe med th, om en kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. Samme år i august blev Endnu en dag i Guds skaberværk udgivet - om en kvinde, som er træt af at leve i udkanten af andre menneskers fællesskaber. Og i januar 2024 afsluttede Katrine Marie Guldager så trilogien med de vrede kvinder med Jeg hører, hvad du siger, en fortælling om en kvinde, som kæmper for sin søns liv. I september 2024 udkommer de tre bøger samlet under titlen Vrede kvinder.

Katrine Marie Guldagers bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget en lang række legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, Kritikerprisen, Beatriceprisen og Søren Gyldendal Prisen 2024 for sit forfatterskab.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2023

Bøger i samme genre