Københavnerliv 1945-1972

Københavnerliv 1945-1972 er den rigt illustrerede fortælling om København og københavnerne igennem en af de mest skelsættende perioder i byens historie. En fortælling i tekst og billeder om de mennesker, der boede i byen i de år, og det liv de levede. Med sin skarpe billedsans har Kåre Lauring udvalgt ca. 200 billeder, der følger byen og borgerne igennem efterkrigstiden. Det gik fra rationering til velfærdssamfund – fra krigstidens fattigdom, igennem genrejsningen efter krigen, højkonjunkturen fra 1957 og frem til 1970’ernes økonomiske kriser.

For de generationer, der er vokset op og har levet i byen, er bogen forhåbentlig en veloplagt tur ned ad ”memory lane” – for de yngre er tekst og billeder et velfortalt og rigt illustreret blik tilbage på byen, som den tog sig ud på tærsklen til nutidens livsstils-metropol. En by og et liv, der på mange punkter er meget anderledes, end det liv vi lever i dag.

Kåre Lauring har tidligere udgivet Københavnerliv 1857-1939 og Københavnerliv 1940-1945.

  • Antal sider288
  • Højde284 mm
  • Bredde258 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt1628 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702235395
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.02.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kåre Lauring

Kåre Lauring (f. 1947) er uddannet som reklamefotograf og cand.phil. i historie, og var frem til 2012 museumsinspektør ved M/S Museet for Søfart.

Han har tidligere udgivet bl.a. Københavns Havn (2006), Københavnerliv 1857-1939 (2009), Københavnerliv 1940-1945 (2015), Københavnerliv 1945-1972 (2018), Slaverne dansede og holdt sig lystige. En fortælling om den danske slavehandel (2014) og dertil en lang række artikler især om slavehandel og kolonihistorie i perioden 1600 til 1850.

Bøger i samme genre