Kønslig omgang

Den rapkæftede, mandeglade og Vecchia-drikkende dr. Fanny Fiske er tilbage i en thriller, der stiller skarpt på nutidens kønsopfattelse og #MeToo-bevægelsen. Dr. Fanny Fiske, der er berømt adfærdspsykolog med speciale i profilering af serieforbrydere, bliver indledningsvis anmeldt og skal stå til regnskab for fortidens synder, herunder sin lemfældige omgang med de unge mænd og betjente, som hun i årtier har undervist – og opfattet som sit private kagefad. Samtidig må hun trække i arbejdstøjet, da en række grimme voldtægter hærger Cornwell-Graftons barer. Nu er kunsten at belægge sine ord med nutidens krævende omhu ikke dr. Fiskes stærke side, og en politisk sensitiv profilering i sagen skaffer hende endnu flere fjender på halsen, skaber postyr og optøjer i gaderne og sætter Cornwell-Graftons politi skakmat. Det er op til dr. Fiske at indfange en af de gale demonstranter med mord på samvittigheden, finde voldtægtsforbryderen og samtidig undlade at kalde sine påståede ofre for grimrianer – kan dr. Fanny Fiske lære at navigere i en ny, mere sensitiv verden?

 

  • Antal sider307
  • Højde222 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt592 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702297850
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato24.03.2020
PRIS249,95 kr.

Find den hos

Forfatter

Susanne Staun

Susanne Staun, født 1957, er dansk forfatter, cand.phil. i engelsk sprog og litteratur fra Københavns Universitet og master i journalistik fra Syracuce University, USA. Med bøger, der emmer af en rå og raffineret psykologi og humor, er Susanne Staun en af Danmarks største og mest respekterede krimiforfattere.

Susanne Staun er nok mest kendt for sin femikrimi-serie om profileringseksperten Fanny Fiske. Serien omfatter indtil videre: SOM ARVESYNDEN fra 1999, LIEBE fra 2000, MIT SMUKKE LIG fra 2002, MINE PIGER fra 2008 og FØR JEG DØR fra 2009. I serien blander Susanne Staun chick-lit og krimi, og hun er bl.a. blevet kaldt ”Tarantino på østrogen”. MIT SMUKKE LIG var indstillet til Weekendavisens Litteraturpris og MINE PIGER til Læsernes Bogpris. Efter serien om Fanny Fiske udgav Susanne Staun trilogien om retsmedicineren og vicestatsobducenten Maria Krause. Serien, der omfatter DØDERUMMET fra 2010, HILSEN FRA REXVILLE fra 2011 og HELT TIL GRÆNSEN fra 2013, indbragte atter Susanne Staun forrygende anmeldelser.

For DØDERUMMET modtog Susanne Staun Det Danske Kriminalakademis pris for Bedste Kriminalroman 2010. Derudover blev Susanne Staun indstillet til Weekendavisens Litteraturpris og den skandinaviske kriminallitteratur-pris, Glasnøglen. I 2005 modtog Susanne Staun Statens Kunstfonds treårige stipendium for sit forfatterskab.

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre