Aber dabei

ABER DABEI er en kollektivroman, fortalt af de personer, der omgiver Jens Martin, overlægen på en psykiatrisk afdeling i København. Mens konen går hjemme og er på nervemedicin, lader Jens Martin sig forføre af en af sine patienter. Hun drømmer om at skrive, men mangler stof. Derfor udspørger hun Jens Martin om de øvrige patienter på afdelingen: om advokaten Ivan, som taler konstant og tilbyder sex til både patienter og personale. Og om den kvindelige forfatter, som under arbejdet med en roman om sin nazistiske bedstefar har fået billeder af udmagrede kz-lejrfanger så meget ind under huden, at det har udløst en svær spiseforstyrrelse. Hun dør, hvis hun taber sig mere.



Pressen skriver:


»Julia Butschkow har skrevet en ængsteligt sitrende roman, hvor der bag den svigefuldt rolige overflade opstår mørk musik.«
– Nanna Goul, Weekendavisen


»… Butschkow skriver befriende humoristisk og med et vidunderligt billedsprog om de psykiske lidelsers klaustrofobiske mørke.«
**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet


»Fængslende kollektivroman …”Aber Dabei” er en kort roman, som er hurtigt læst, men den er heldigvis også ekstremt velskrevet.«
- Maria Louise Christensen, Jyllands-Posten


»Aber dabei er en kort og uhyre intens roman. Fem store stjerner!«
***** – Eurowoman


»Selv om bogen er læst på et par timer, når den alligevel at sætte sig varige spor, for det er alvorlige sager og store temaer, vi bliver introduceret for – for hvad stiller man op, når man både er angst for livet og bange for døden?«
***** – Sarah Louise Pedersen, Fyns Amts Avis 


 
 
 

  • Antal sider170
  • Højde202 mm
  • Bredde129 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt264 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763825658
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato22.03.2013

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Julia Butschkow

Julia Butschkow (f. 1978) debuterede i 1997 med digtsamlingen Lykkekomplex og har siden skrevet romaner, noveller, kortprosa og skuespil. I 2005 blev Julia Butschkow tildelt Statens Kunstfonds tre-årige arbejdsstipendium og fik i 2009 sit gennembrud med romanen Apropos Opa, som blev solgt til udgivelse i en række europæiske lande og nomineret til DR Romanprisen. Hun modtog i 2017 Jan Sonnergaards Mindelegat.

På Samleren er udkommet:
Så simpelt (prosa, 1999)
Lunatia (roman, 2004)
Apropos Opa (roman, 2009)
Der er ingen bjerge i Danmark (noveller, 2011)
Aber dabei (roman, 2013)

På Rosinante er udkommet:
Granit (novellesamling, 2018)

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2017

Bøger i samme genre