Læseprøve

Byggeri er en stort anlagt roman, stofrig, men stram i komposition. Den spænder fra rækker af tætte situationsbilleder over uhyggens science fiction-visioner til psyko-sociologiske analyser. Den rummer et mylder af personer, som indspundet i et gigantisk kræfternes net forsøger at kæmpe imod eller blot beskytte sig. Enhver bevidsthed er en logisk del af dette skridende hele, som forfatteren stykker sammen og holder op for læseren som et muligt udgangsdpunkt for nytænkning.

  • Antal sider282
  • ISBN9788702145687
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato30.01.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jens Smærup Sørensen

Jens Smærup Sørensen er født 1946 i Staun ved Nibe og er uddannet cand.phil. i dansk ved Aarhus Universitet. Han debuterede som forfatter i 1971 med digtsamlingen Udvikling i fremtiden.

Siden er fulgt adskillige romaner, noveller, børnebøger, radiospil, skuespil og essays. Særligt bemærket blev romanen Mærkedage (2007). For den modtog Jens Smærup Sørensen tre af Danmarks største litteraturpriser: De Gyldne Laurbær, Weekendavisen Litteraturpris og DR Romanprisen.

I 2010 fulgte romanen Phase, i 2012 romanen Hjertet slår og slår, Feriebørn i 2015 og i 2016 novellesamlingen Hendes nye dag. I september 2018 var Jens Smærup Sørensen aktuel med fortællingen Jens.

Ud over priserne til Mærkedage er Jens Smærup Sørensen igennem årene blevet tildelt en lang andre række priser - herunder Otto Gelsted Prisen (1972), Kritikerprisen (1989), Det Danske Akademis Store Pris (1990), Otto Benzons forfatterlegat (1993), Knud Sønderby Prisen (2003), Albert Dams Mindelegat (2004) og Blicher Prisen (2007).

I 1991 blev Jens Smærup Sørensen tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Jens Smærup Sørensen har derudover siddet i Statens Kunstfonds litterære tremands-udvalg, han har været husdramatiker ved Aarhus Teater og er medlem af Det Danske Akademi.

Fotograf: Morten Juhl, 2012

Bøger i samme genre