Labyrinten I-II

I revolutionsåret 1789 forlader Jens Baggesen (1764-1826) København for at indtage et Europa, der er under afgørende forandring. I Labyrinten beskriver den unge forfatter sit møde med de europæiske storbyer og livsvilkårene her, med naturen, med kvinderne, med tidens store digterprofiler, og ikke mindst – med sig selv. Baggesens selvbekendende rejseskildring eller rejsebeskrivende selvbekendelse blev 1700-tallets mest originale prosaværk og forfatterens blivende værk. Selv knyttede han følgende ord til det: »Jeg veed ikke om min Labyrint er Helvede nærmere end Paradiis; jeg befrygter endog, oprigtig tilstaaet, det første; thi formodentlig vil ingen finde den saa moersom og behagelig, som mange ville finde den modbydelig og keedende – men i een eeneste Ting kan den dog lignes ved Himmeriges Rige, deri nemlig, kiæreste Læserinder og Læsere! at uden I blive som Børn, komme I egentlig aldrig ret ind deri!«

Siden Labyrinten første gang blev trykt i to bind i 1792 og 1793, har Jens Baggesens følsomme rejseberetning kun kunnet læses i beskårne og hårdt redigerede udgaver. Her udgives den for første gang i sin oprindelige helhed.

Bogen udgives i den ambitiøse serie Danske Klassikere af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal. De tre første titler i serien udkom i september 2010. I hver udgave gengives som udgangspunkt førsteudgaven, kritisk gennem- gået i forhold til eventuelle manuskripter og senere udgaver fra forfatterens levetid. Hvert værk vil indeholde efterskrift og fyldigt noteapparat samt være indbundet, udstyret med læsebånd og forsynet med et ekstra omslag, der kan foldes ud til en plakat med forfatterportræt.