Den lille cafe ved den endeløse strand

Læseprøve
Lytteprøve

Tag med Flora MacKenzie tilbage til den lille skotske ø Mure, hvor kærligheden blomstrer, men mørke skyer også trækker ind over land …

Floras cafe ved den endeløse strand bugner af kunder, og hun kunne ikke være gladere. I hvert fald så længe hun ikke tænker alt for meget over Joel, hendes overordentlig charmerende, men følelsesmæssigt – og fysisk – fraværende kæreste. Hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han ville få øjnene op for hende, men nu er de lige så stille ved at skabe et liv sammen. Tror hun nok.

Hendes bedste veninde, Lorna, går til gengæld og drømmer om øens læge Saif, der kom til Mure som flygtning efter at have mistet sin familie. Men alting ændrer sig, da han får en chokerende besked.

Mens de kolde mørke nætter bliver til lange lyse dage, kæmper de to veninder for at få styr på deres liv. Spørgsmålet er, om det er muligt at finde lykken på den lille, vindblæste ø langt mod nord.

PRESSEN SKRIVER:

»Følsom underholdning«
***** – Søndag

»Blidt, blødt og alligevel dramatisk«
***** – Femina

»Dejlig sommerlæsning ... Hyggelig og velskrevet«
– Bogblogger.dk

 

  • Antal sider396
  • Højde210 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde35 mm
  • Vægt633 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763864787
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.06.2020
  • OversætterMarianne Linneberg Rasmussen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jenny Colgan

Jenny Colgan (f. 1972) er født i Skotland og har tidligere boet i både England, Holland, USA og Frankrig. Til sidst endte hun dog med at slå sig ned på det mest regnfulde sted af dem alle, og hun bor nu på et lille slot nord for Edinburgh med sin mand, deres tre børn og et par dejlige hunde. Hendes populære bøger forener som oftest romantik med humor og hjertevarme og er nu solgt i flere end ni millioner eksemplarer verden over.

Hun vandt i 2013 prisen Romantic Novel of the Year for Rosie Hopkins’ søde drømme, der er en hyldest til hendes barndoms slikbutikker. I 2018 vandt hun Romantic Comedy Novel of the Year for Velkommen til Floras sommerkøkken, hvor Flora MacKenzie forlader sit hektiske liv i London og slår sig ned på den lille, vindblæste ø Mure nord for Skotland.

Senest er udkommet Sol over strandpromenaden (2022), hvor Marisa Rossi flytter til en lille tidevandsø i det sydvestlige hjørne af England for at finde lykken.

På Cicero er udkommet: Det lille bageri på strandpromenaden (2016), Sommer i det lille bageri på strandpromenaden (2019), Jul i det lille bageri på strandpromenaden (2019), Rosie Hopkins' søde drømme (2017), Rosie Hopkins' søde jul (2018), miniromanen En meget fjern kyst (2017), Velkommen til Floras sommerkøkken (2018), Den lille butik med de lykkelige slutninger (2018), Den skønneste chokoladebutik i Paris (2019), Den lille cafe ved den endeløse strand (2020), Jul på den lille skotske ø (2020), Den lille butik med de nye begyndelser (2021), For langt fra dig (2021), Jul på øens hotel (2021), Sol over strandpromenaden (2022), Jul i boghandlen (2022) og Brylluppet på øen (2023).

jennycolgan.com

Fotograf: Charlie Hopkinson

Bøger i samme genre