Læseprøve
Lytteprøve

Oliver Passan, Kriminalpolitiet i Paris, elsker alt der er japansk, ikke mindst sin smukke kone, som han har to sønner med. Nu har hustruen Nanoko imidlertid bedt om skilsmisse.

Det er den ene ting, der plager Olivier Passan. Den anden er ”Fødselshjælperen”. En seriemorder i Paris, der sprætter maven op på gravide kvinder og sætter ild til det ufødte foster. Olivier Passan ved, hvem han er. Men han har ingen beviser. Samtidig med at sagen om Fødselshjælperen udvikler sig, indtræffer der en række mystiske hændelser omkring Passans familie.

Kaiken er en thriller om hævn og blodets bånd fra Frankrigs mester i spænding.

Pressen skriver:
»Franske Jean-Christophe Grangé viser igen med sin uhygge, at han er krimigenrens mørke fyrste.«
– *****, Bo Tao Michaëlis, Politiken

»Grangé er genrens mester.« 
– *****, Ivar Juel Nordentoft, Fyens Stiftstidende

»… ”Kaiken” vil også finde - og fortjene - mange læsere.«
****, Fredericia Dagblad

  • Antal sider480
  • ISBN9788763830560
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato18.10.2013

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jean-Christophe Grangé

Jean-Christophe Grangé (f. 1961) læste litteraturvidenskab på Sorbonne-universitetet i Paris, arbejdede i en årrække som journalist og fik sit internationale gennembrud med De blodrøde floder, som han på dansk debuterede med i 2000.

Han er Frankrigs ukronede thrillerkonge. Han er kendt for sine nervepirrende thriller-romaner om mystiske sammensværgelser og hensynsløse seriemordere, og han er en af de førende europæiske forfattere inden for genren. Grangé forsøger med sine historier at afdække den gru og afstumpethed, der ligger i forkrøblede menneskesjæle og dermed give en skildring af menneskelig ondskab. Han er eminent til komplekse handlingsforløb, overraskende drejninger og ikke mindst et hæsblæsende tempo.

Grangé modtog i 2011 Palle Rosenkrantz-prisen for årets bedste udenlandske krimi.

Grangés krimier er solgt i 10 millioner eksemplarer over hele verden og oversat til 30 sprog.

Fotograf: Richard Dumas

Bøger i samme genre