Den store løgn om uddannelse

Læseprøve

Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, siger vi ét og gør noget andet. Som når forældre siger, at skolen er vigtig, men alligevel tager deres børn ud, hvis de kan få en billigere skiferie. Eller lærere, der siger, at de gerne vil være sammen med børnene, men skynder sig ind på lærerværelset i frikvarteret. Skoleledere, som taler højstemt om faglighed, men aflyser timer. Eller kommuner som siger, at de prioriterer skole og undervisning højt, mens udgifterne per elev falder. Den store løgn om uddannelse skal være en opfordring til selvransagelse for forældre, lærere, ledere, politikere og administratorer. Og en opfordring til at lade handling følge ord.

  • Antal sider264
  • ISBN9788702171112
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato08.04.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Jacob Fuglsang

Jacob Fuglsang, født 1968, er cand.comm. og uddannelsesredaktør på Politiken. Som journalist og redaktør har Jacob Fuglsang skrevet om uddannelse siden 1993 på Information, Weekendavisen og Politiken. Jacob Fuglsang har desuden været pressechef i Undervisningsministeriet.

I 2015 udkom Jacob Fuglsangs debatbog DEN STORE LØGN OM UDDANNELSE – ET OPGØR MOED SELVMODSIGELSE I DET DANSKE UDDANNELSESSYSTEM. I denne bog sætter Jacob Fuglsang fokus på paradokserne i debatten om skolegang og uddannelse i Danmark. Jacob Fuglsang giver med bogen et opråb til alle, der har med skolevæsenet at gøre, det være sig forældre, lærere, ledere, politikere og administratorer.

Forældre skal ikke tage deres børn ud af skolen, når de samtidig siger, at den er vigtig, skriver Jacob Fuglsang. Og lærerne, der elsker at være sammen med børnene, skal ikke flygte ind på lærerværelset i frikvartererne. Kommunerne, der siger at de prioriterer uddannelse, skal ikke samtidig indføre økonomiske nedskæringer.

På Politiken har Jacob Fuglsang været debatredaktør, indlandsredaktør og medlem af avisens lederkollegium. Derudover er Jacob Fuglsang initiativtager og ansvarlig for Politikens Undervisningspris, som siden 2013 er blevet uddelt til lærere for at sætte fokus på undervisning og skabe respekt om lærergerningen. Ved siden af arbejdet på Politiken er Jacob Fuglsang foredragsholder.

Fotograf: Morten Holtum, 2015

Bøger i samme genre