Vejene er en milepæl i amerikansk litteratur. Bogen tager sin begyndelse, da Neal Cassady slutter sig til Jack Kerouac og Allen Ginsbergs kreds af litterære bohemer i New York. Cassady inspirerer dem til at rejse rundt i hele USA for at søge efter »en mistet arv, efter fædre, efter familien, efter et hjem, ja, efter selve Amerika«. Som sagt så gjort.

Kerouacs bog kommer til at tegne et portræt af en generation af unge mennesker, der hverken kan eller vil indpasse sig i det etablerede amerikanske samfund anno 1947. Den er fuld af ungdommens livstørst og fandenivoldskhed og giver et medrivende litterært billede af et Amerika, der er ved at forvandles til blot en drøm.

Denne udgave af Vejene er den legendariske første version af Kerouac’s selvbiografiske roman, som blev skrevet på en næsten 40 meter lang papirrulle. I modsætning til den senere version bruger det oprindelige manuskript hovedpersonernes autentiske navne frem for pseudonymer, og det rummer mere personligt stof, bl.a. om Kerouacs far. Det er en vildere og saftigere bog end den senere version. Vejene – det oprindelige manuskript udkommer her for første gang på dansk med forord af den danske digter Peter Laugesen.

  • Antal sider352
  • Højde242 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt668 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763826761
  • Udgave6
  • Udgivelsesdato18.09.2012
  • OversætterArne Herløv Petersen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Forfatter

Jack Kerouac

Jack Kerouac (1922-1969) var en amerikansk forfatter og frontfigur i beatgenerationen. Han anses for en af de vigtigste amerikanske forfattere, og hans prosa har inspireret forfattere og musikere som Hunter S. Thompson, Ken Kesey, Tom Waits og Bob Dylan. I det meste af sit voksne liv eksperimenterede han med stoffer og rejste rundt i USA eller boede hos sin mor.

Kerouac voksede op i en katolsk, fransk-canadisk familie i staten Massachusetts. På Columbia University i New York kom han i kontakt med forfatteren Allen Ginsberg og mange af de andre, der senere skulle blive kendt som The Beat Generation. Han droppede ud af universitetet, gjorde i en kort overgang tjeneste i Den Amerikanske Flåde og arbejdede bl.a. som sportsjournalist. I 1950 fik han publiceret sin første roman The Town and the City.

Da On the Road blev udgivet i 1957 udråbte en anmeldelse i New York Times Kerouac til en ny generations stemme. Men hans berømmelse kom som en overvældende og ukontrollerbar bølge, der i sidste ende også førte til hans ruin. Kerouac døde i en alder af 47 af indre blødninger som menes at være forårsaget af de mange års alkoholmisbrug.

Bøger i samme genre