Det bliver ikke væk

Læseprøve
Lytteprøve

DET BLIVER IKKE VÆK er en samling vilde og vrisne, desperate, humoristiske og veloplagte digte om at blive gammel og træt, om at få sorte huller i hukommelsen, om at undres og forarges, blive væltet omkuld af vestenvinden og miste grebet og ævred og inspirationen - en digtsamling som trækker linjer tilbage til Jørgen Leths 1960’er volapykdigte, men nu med den rå desperation, der kommer af at skrive sig op imod døden.

  • Antal sider57
  • ISBN9788702282320
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato30.04.2019

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jørgen Leth

Jørgen Leth, født 1937, er filminstruktør, digter, reporter og cykelkommentator.

Forfatterdebuten kom for Jørgen Leth i 1962 med digtsamlingen GULT LYS. Siden har Jørgen Leth udsendt flere nyklassikere, bl.a. SPORTSDIGTE og LYKKEN I INGENMANDSLAND, begge fra 1967. Her indfanger Jørgen Leth indbegrebet af 60’er-cool enkelhed.

I 2002 udkom Jørgen Leths SAMLEDE DIGTE. Siden har han udgivet digtsamlingerne DET GØR IKKE NOGET fra 2006 og HVAD ER DET NU DET HEDDER fra 2011.

Jørgen Leth har også indspillet cd’en HAN ER NU MALET BLÅ fra 2004. Her læser Jørgen Leth sine digte op til musik af Abdullah S med Jeppe Saugmann og Jonas Engberg. Sammen med Mikael Simpson og Frithjof Toksvig har Jørgen Leth desuden udgivet to cd’er med improviserede tekster, VI SIDDER BARE HER fra 2008 og IKKE EUFORISK fra 2010.

Jørgen Leth har instrueret over 40 film, bl.a. DET PERFEKTE MENNESKE fra 1967, EN FORÅRSDAG I HELVEDE fra 1977, NOTATER OM KÆRLIGHED fra 1989, DE FEM BENSPÆND fra 2003 (s.m. Lars von Trier) og DET EROTISKE MENNESKE fra 2010.

I 2005 udgav Jørgen Leth et af årets mest omtalte bøger, SCENER FRA MIT LIV – det første bind i erindringsserien DET UPERFEKTE MENNESKE. Andet bind i Jørgen Leths erindringer, GULDET PÅ HAVETS BUND, udkom i 2007. I 2015 udgav Jørgen Leth yderligere to bind, ET HUS ER MERE END EN TING og MINE HELTE.

Jørgen Leth har desuden skrevet bøger om Tour de France, Haiti, film og sport.

Bøger i samme genre