Dette bind fortæller om de seks år, Georg Brandes boede i Berlin i et frivilligt eksil - en central periode i hans liv og udvikling, desuden en særdeles veldokumenteret periode. Nyt stof er beretningen om hans årelange betagelse af den gifte tyske kvinde Lulu v. d. Leyen. Forholdet udvikler sig til en dramatisk trekantshistorie, som skulle trække lange spor efter sig. Desuden belyses Brandes' relationer til det moderne gennembruds mænd, herunder hans forsøg på at holde dem til ilden og holde sammen på tropperne - uden at blive oplevet som en tyran.