Louisiana Revy. Pipilotti Rist

Åbn min lysning

1.3.2019 - 23.6.2019

Foråret starter med et farvestrålende og sanseligt brag, når Pipilotti Rist indtager Louisiana. Temaer som krop og teknologi, køn og natur samt indre og ydre rum smelter sammen i et visuelt forunderligt univers, der både omslutter, udfordrer og fortryller os.

Den schweiziske kunstner Pipilotti Rist (f. 1962) er internationalt anerkendt som en af samtidskunstens mest markante udforskere af sansningen og det levende billede. Siden midten af 1980’erne har hun arbejdet henover den brede og konstant skiftende palet af videoteknologier, hvis muligheder, regler, kutymer og begrænsninger hun undersøger - og sprænger.

Pipilotti Rists navn er en hilsen til Astrid Lindgrens anarkistiske og fritænkende Pippi Langstrømpe. Hos Rist er video ikke bare video, det er også maleri og rum. Hendes værk er derfor på samme tid højteknologisk og sanseligt, farvestrålende og kritisk, vægtløst og kropsbundet. Kameraet er både pensel, øje og følesans, og de sammensmeltede hovedtemaer kredser om krop, teknologi, sansning og sanselighed, køn, natur, indre og ydre rum, vores indretning af og væren i verden.

  • Højde256 mm
  • Bredde213 mm
  • Dybde9 mm
  • Vægt386 g
  • ISBN9788702265491
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato13.03.2019

Bøger i samme genre