Inge Eriksen (1935-2009) var en dansk forfatter. Inge Eriksen bevægede sig i sit forfatterskab fra kvinderum til verdensrum, fra kønspolitisk debat til besindelse på hele "universet som en fælles virkelighed". Det gennemgående var hendes engagement og den politisk-moralske kritik, hun fastholdt siden "det antiautoritære 68-oprør".
Fra første færd vovede Inge Eriksen at formulere (kvinde)utopier og positive modbilleder — som nogle fandt trivielle — således i KÆLLINGER I DANMARK fra 1975 (s.m. Jytte Rex) og den store gennembrudsroman VICTORIA OG VERDENSREVOLUTIONEN fra 1976, der lidenskabeligt skildrer en revolution i Sydamerika med temaerne kærlighed og politik. Senere udnyttede Inge Eriksen bl.a. science fiction-genren til at spejle nutiden i både skræmmende og ideale fremtidsbilleder, fx i romanserien RUMMET UDEN TID, 1-4 fra 1983-89. Som alle Inge Eriksens bøger er også disse båret af en værdikritik: Det totalitære og teknologiske samfund stilles over for det kollektive og økologiske.
Mens hun i 1980'erne diskuterede samfundets værdigrundlag via science fiction-genren, gav hun i sin største satsning i 1990'erne, romanserien SOMMERFUGLENS VINGE (TØRVEGRAVERNE, DE RUMÆNSKE BØFLER og VINTERHAVEN fra 1997-2001) en samtidshistorisk analyse af europæiske mennesker i slutningen af 1900-tallet. Den politisk-psykologiske romanrealisme i CITRONTRÆET fra 2003 og EN KVINDE MED HAT fra 2005 modsvarer Inge Eriksens kritiske engagement i talrige essays, fx SKYTSENGLE fra 1994 og HUSET PÅ DRAGENS RYG fra 2000. Erindringsbogen BRØD OG ROSER. AF EN ROMANFORFATTERS ERINDRINGER udkom i 2009.
Fotograf: Morten Holtum, 2005
