Sommerglæder

Sommerglæder er Herman Bangs mest humoristiske roman, en en let og bittersød fortælling, der foregår på et enkelt døgn i en lille østjysk by. Rammen er Hotel Brasen, et sommerpensionat, der ejes af hr. og fru Brasen. Rundt om dem er der familiemedlemmer og ansatte. Da historien tager sin begyndelse, er sommergæsterne endnu ikke dukket op, men hotellet står alligevel på den anden ende, for alt skal være parat - og hotelejerne skylder penge overalt i byen. Noget alle ved. Pludselig kommer der 'køretøjer fra sønder', og nyt kaos opstår. Gæsterne får dog deres værelser, men så skal aftensmaden gøres klar. Fru Brasen er i gang febrilsk og nervøs og herser med de ansatte. Det viser sig, at der blandt gæsterne er en kendt sanger, og senere på aftenen underholder han, og der bliver danset. Da fru Brasen endelig kan lægge hovedet på puden, galer hanen i gården.  Romanen blev filmatiseret i 1940 med Rasmus Christiansen og Ellen Gottschalch i rollerne som hr. og fru Brasen. En dejlig film.

  • Antal sider144
  • Højde178 mm
  • Bredde126 mm
  • Dybde17 mm
  • Vægt232 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763820141
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.06.2012

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Herman Bang

Herman Joachim Bang (1857–1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Herman Bang kom på Sorø Akademi og blev student i 1875. Samme år døde faderen, og Herman kom i huset hos sin farfar, den ansete læge Ole Bang, der døde i 1877.

Herman Bang fik hurtigt formøblet sin arv og havde økonomiske problemer i resten af sit liv. Han forsøgte sig uden held som skuespiller, med lidt større held som forfatter af et par enaktere og med stort held som journalist.

I 1880 romandebuterede Herman Bang med HAABLØSE SLÆGTER og siden skrev hans sig ind i dansk litteraturhistorie med en lang række noveller og romaner, bl.a. VED VEJEN, TINE, LUDVIGSBAKKE og SOMMERGLÆDER.

Herman Bangs "velkendte særhed" (Sophus Claussens formulering af Bangs homoseksualitet) skyggede længe for Bangs format og gjorde ham til genstand for megen ondartet spot, men som digter minder han ikke om nogen anden; hans uefterlignelige sprog- og replikkunst gør hans prosa til et af de originale danske bidrag til verdenslitteraturen.

Foto: Gyldendals Billedbibliotek

Bøger i samme genre