Get a life

Læseprøve
Lytteprøve

En roman i to parallelle spor. Amandas barndom og voksenliv. I barndommen bliver hun fjernet fra hjemmet og kommer på børnehjem og i familiepleje. En ensom og kuldslået opvækst, der gør hende til en følsom overlever. Som voksen bliver hun gift med Thomas, der har en helt anden baggrund i det københavnske jetset. Deres forgudede lille datter, Laura, skal have al den varme og kærlighed, Amanda ikke selv fik. Men der er hårde modspillere, bl.a. Thomas’ ekskone, en skandaleomsust skuespiller, og hendes datter med Thomas, Louise, som skal bo hos sin far og hader og bekæmper Amanda med alle midler. Et spring til siden og Amanda kan fældes.

  • Antal sider265
  • ISBN9788702341904
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato20.09.2021

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Vita Andersen

Vita Andersen (1942-2021) brød igennem med Tryghedsnarkomaner i 1977. Ikke alene solgte digtsamlingen over 100.000 eksemplarer, den skildrede en kvindelig erfaring, som ikke var set i litteraturen før, og titlen blev et begreb i det danske sprog. Den hudløse skildring af den moderne kvinde og af længslen efter kærlighed og bekræftelse, der dulmes gennem sex eller overforbrug, talte til en hel generation. Med Hold kæft og vær smuk udfoldede Vita Andersen disse temaer i novelleform og gjorde det siden til det strømførende lag i sit forfatterskab.

Blandt mange hædersbevisninger er De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen, Søren Gyldendal-Prisen, Tagea Brandts Rejselegat, BMF’s Børnebogspris og Henrik Pontoppidans Mindefond. Vita Andersen er oversat til en række europæiske sprog og har især i Skandinavien haft en helt usædvanlig gennemslagskraft.

Forfatterskabet omfatter digtsamlinger: Tryghedsnarkomaner (1977), Næste kærlighed eller Laila og de andre (1978), Det er bare ærgerligt (1981), noveller: Hold kæft og vær smuk (1978), skuespil: Elsk mig (1980), Kannibalerne (1982), Brændende kærlighed (1996), børnebøger: Petruskas laksko (1992) og Coco (1997), og romaner: Hva’ for en hånd vil du ha’ (1987), Sebastians kærlighed (1992), Get a Life (2003), Anna Zoë (2006), Sig det ikke til nogen (2012) og Indigo (2017). Indigo blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2018.

Fotograf: Suste Bonnén, 2017

Bøger i samme genre