Af en snegls dagbog

Læseprøve

I valgkampåret 1969 rejser en forfatter gennem Forbundsrepublikken og holder op mod hundrede valgtaler for SPD. Tilbage i Berlin sidder hans kone og fire børn og undrer sig over, at han knap nok er hjemme i weekenderne.

I farten bliver børnenes spørgsmål snuppet af. I dagbogen indhentes det forsømte.

En far, der for længst er berømt som forfatter, forsøger at forklare, hvorfor han udnytter denne berømmelse som politisk fortaler. Det er – som enhver tysk historie – en historie med fortid.

Mens faderen fortæller sine børn om forfølgelsen og fordrivelsen af Danziger-jøderne og opfinder adjunkten, snegleeksperten Hermann Ott, som af sine elever kaldes Zweifel (= tvivl), bliver valgkampens dagligdag mangesidig.

Fortællinger og billeder veksler og væves ind i hinanden. Tiden indhentes og ophobes. Stilstand og fremskridt, stædig melankoli og utopiske udflugter bliver ikke beskrevet, snarere fortalt: hvorledes jøderne køber deres synagoge, hvorledes Zweifel overlever krigen i kælderen, hvem der i dag går med Bebels lommeur, hvorfor Laura ønsker sig en hest, hvad Augst søger og ikke finder, hvor langvarig valgkampen er og hvor knap sejren – og hvad sneglen i det hele taget betyder.

  • Antal sider313
  • ISBN9788702253467
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato11.09.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Günter Grass

Günter Grass (1927-2015) debuterede i 1959 med Bliktrommen, som også med ét gjorde Grass til en internationalt anerkendt forfatter.

I 1961 fulgte Kat og mus, og i 1963 afsluttede Hundeår den såkaldte Danzig-trilogi, i hvilken Grass tager livtag med Tyskland i det 20. århundrede.

Grass har et stort forfatterskab bag sig og var samtidig en engageret samfundsdebattør. Han har modtaget flere priser, heriblandt Sonningprisen i 1996 og Nobelprisen i 1999.

I februar 2017 genudgives hans store romanværk Hundeår i en revideret oversættelse af Mogens Boisens oversættelse fra 1965. Per Øhrgaard har stået for revideringen. Udgaven er illustreret med nogle af de 130 illustrationer, Günter Grass lavede i 2013 til den tyske romanudgaves 50-års jubilæum.

Foto: Gyldendals Billedbibliotek

Bøger i samme genre