Læseprøve
Lytteprøve

Da 18-årige Sui flytter hjemmefra, bliver Kai, der har opfostret hende alene, ramt af en livskrise. Kais koreanske far forlod ham, da han var barn, og han identificerer sig hverken med sine koreanske rødder eller med sine evner til at helbrede andre ved håndspålæggelse. Han beslutter sig for at rejse til et alternativt samfund i Indien for at genfinde sig selv, og Sui kører til Sverige for at besøge sin 70-årige verdenskendte mor. De har ikke set hinanden, siden Sui var 7 og Miriam vendte civilisationen ryggen. Moren er i gang med skabe sit livsværk; hun indhegner et skovområde bag en mur, så naturen kan udvikle sig uberørt af mennesker. Efter et uforløst møde rejser Sui videre for at opsøge sin koreanske bedstefar og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriarkat, der lever af at dykke efter perler.

Ophav er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde fred med sig selv og med hinanden. En eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.

  • Antal sider291
  • Højde216 mm
  • Bredde138 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt461 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702281392
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato09.04.2019

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Eva Tind

Eva Tind, født 1974, har et anmelderrost forfatterskab bag sig. Hun debuterede med digtsamlingen do i 2009 og modtog Klaus Rifbjergs debutantpris fra Det Danske Akademi. Siden har hun udgivet en række romaner, to digtsamlinger og et portræt af stumfilmskuespillerinden Asta Nielsen, Astas skygge (2016). Hendes roman, Ophav, blev nomineret til DR Romanprisen 2020. I 2021 udkom den biografiske roman Kvinden der samlede verden - om en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder, Marie Hammer (1907-2002). Eva Tind var senest aktuel i 2023 med romanen Citronbjerget, der blev nomineret til Jyllands-Postens skønlitterære pris 2023.

Eva Tind har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, og hendes bøger er oversat til flere sprog.

Fotograf: Natascha Rydvald, 2023

Bøger i samme genre